Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D - Dumagtighed ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Duus 165
en skyfuld dag, en taaget dag.” Bib. 1550. Joel. 2, 2 3. I
Særdeleshed: svag paa Øinene, som seer dunkelt; svagsynet. ”Hans
öygne wore icke bleffne dume.” Taussen. 5. Moseb. 34. ”Hun
sadt baade udi Mörck, oc hindis Öigne ere megit dumme, saa
hun ikke selff kunde lesse.” (Dom af 1575. Rosenvinge. III. 264.)
(”finster - dunkel -wolckig -neblich.” Luther. ”mörk, bäzster,
mulen, dimbog.” Sv. Bib. 1541.) Deraf:
Dumagtighed, n. s. Dunkelhed. ”Der falt strax dumactighed oc
mörckhed paa hannem.” Bib. 1550. Ap. G. 13, 11.
”Dunkelheit und Finsterniss.” Luther. (s. det ældre Dymmæls.)
Dumhed, n. s. Dunkelhed, Uklarhed; (om Synet.) ”Tagher man
gæddæ skæl oc siwdher meth salt oc watn oc æder them, tha
taghe the dumhedt aff öghen.” Lægeb. (15. Sec.) Cod. Thott. 710.
Dun, n s. Dette ualmindelige, af Kof. Ancher (Jur. Skr. II. 567)
uheldigt forklarede Ord, er i sin Betydning, hvor det forekommer,
mere tydeligt, end i dets Slægtskab. Bemærkelsen er i følgende
Steder: Tiener, Hof- eller Gaardssvend. ”Tha scal en dun bæræ
en langhallems Kyærff paa en stage for hannem, oc alle thii
andre dunæ oc drængi, som i garden ære, scal hanum kaste met
træk.” (Skarn) o. s. v. (Den gamle Gaardsret: ”Om lomfrukrænker.”
Rosenv. Udg. p. 35.) ”Thet giorde en aff myn eygen dwn.” (af
mine egne Folk.) Riimkrøn. V. 2511. ”Meth danskæ herre och
dwne.” sammest. V. 4014. [Om Ordets Slægtskab s. mit Glossar. til
Riimkrøn. S. 307. Dun er efter al Rimelighed beslægtet med det Isl. Dáni,
(eller Döni, J. Olafsen) Underdan, Undersaat; hvilket i øvrigt ogsaa er et
usædvanligt Ord; s. Dån. Gudm. Andreæ Lex. IslI. p. 46. Underdán. Ihre.
Gloss. II. 998. Underdáni. Biørn Halvorsen.]
Dunk, n. s. Navn paa en Vandplante. ”Tac thæn yrt ther hetær
dunce oc waxer i watn.” Cod. Magn. 187. f. 41. (Lægeb. 14. Aarh.)
dunne, donne, v. n. give en Lyd som Torden; dundre. ”Det donner
under Ros.” (K. Vis. Nyerup. I. 3. 11.) Deraf: Dunnelse, n. 5.
”For deris stercke Hestis dunnelse, oc for deris Vognis rummel
oc for deris Hiulis Bulder.” Bib. 1550. Jer. 47, 3.
Duus, n. s. Et ualmindeligt, i sit Slægtskab ubekiendt Ord, der
forekommer i Riimkrøniken, hvor det tydeligt skivnnes at bemærke
Skiul; uden at det synes egentlig at kunne henføres til endeel andre, i
Lyden lignende Ord i beslægtede Sprog. (Jvf. Glossar. til Riim-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
