Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D - Dybel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Dygd : 167
dwæliæ meth thik.” Gl. D. Bib. Ruth 1, 16. ”Han dmwaldhe i
Madians land.” 2. Moseb. 2, 15. (moratus est.) ”Allæ
mænnyskær, hwilke som hafthe dwælith ællær bood” (boet.) Josv. 10, 37.
2. opsætte, forhale. ”Dueler oc forsömmer nogen at vdrette
Kongens befalning.” Vedels Saro. 100. — dvæles, v. dep.
imperf. dvaldes (morarentur.) Gl. D. Bib. 1. Moseb. 37, 12.
”Hwilken borger som dwællies uthen theres stad aar oc dagh.”
Odense Privil. 1477. § 9. ”Grimmer han dyvældes der icke
længe.” K. Vis. Nyerup. I. 1018. — ”Att jeg haver syntes saa
længe at dvæles i dette Arbeide.” (A. Vedel. Svend Tvesk. Fort. d. 4.)
Dybel, Dybbel, Døbbel, n. s. Pøl, Vandstade, Sige paa Marken m. m.
(Uden Tvivl af adj. d yb.) ”Kær og Döfvel maa til Regnens Naade
lide.” Arreboe Hexam. S. 106. Det er formodentlig samme Ord,
der forekommer i Lucidarius. (Brandt. S. 42.) ”Twært i gemen
iordæn gangær fleræ dyuplæ, thær hedær tracones, oc theræ
i gemæn flydær watnæt.” (Om Ordets Brug i Provindsialsproget og
beslægtede Idiomer s. D. Dial. Lex. S. 89. 90.)
Dyende, n. s. En ældre Form for: Dynd. (Jvf. Sv. Dy.) ”Rædde
meg aff thett dyende, att ieg icke siwncker.” Dav. Ps. af Fr.
Wormordsen. (1528.) Ps. 68. (69. V. 15: ”Errette mich aus dem
Koth.” Luther. ”Frels mig af Dyndet.” Bib. 1550.) ”Han
ledde mig aff denne gredelige dall, oc aff det slkemme dyende oc
dreck.” C. Pedersen. Davids Ps. 1531. F. 4. — DHDyande. Skaanske
Lov. IX. 12. (Hadorph.)
Dygd, Dyd, n. s. 1. Kraft, Virkning. (Jvf. Dugh.) ”Dygd
eller Styrke: virtus.” C. Pedersen. Vocabular. (1510.) ”Thu foer
vpp i hemblenæ aff thin egen dygd.” (1488.) Cod. R. 1586. f. 34.
”Aff gutz synderligh dygdh oc vndherligh makth.” 1488. (sammest.
f. 112. pb) ”Alle myne lymmers dygdhe.” (membrorum v-res.)
Samme Haandskr. ”Thit naffns dygdh.” 1497. (Cod. Thott. 553.
”Then hellige and fylder hennæ met syn dygd.” Hr. Mich. S. 59.
”For the Stene dydh moo enghen druckene worde.” Historie om
Jon Præst. (Kiøbenh. Gottfr. af Ghemen. 1510.) Jvf. Jertegns Post.
1515. fol. 112. b. ”Iesu Cristi klæder hagde saa stor Mact oc dygd.” o. s. v.
”End haffde mere dyg d then samme Steen.” Reineke Fos. 1555. fol. 206.
2. Sieldnere forekommer i ældre Tid Dygd eller Dyd, i den
samme Bemærkelse, hvori det sidste nu allene brugtes, f. Ex. ”Den,
som intet har af Blygden, har ei meget af Dygden.” P. Syv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
