Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D - dygdelig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
168 Dygd —
Ordspr. I. 47. — Vedel bruger endnu Dyd jævnlig 1) for: Kraft,
Manddom, Dygtighed: Hæderlighed; f. Ex. ””ror dens Dyd oc Mandoms skyld.”
Vedels Saxo. 78. ”Ieg er aff Slect oc Æt, aff Dyd oc Ræt næst der til.”
p. 65. jvf. 37. 53 og fl. I samme eller lignende Betydning forekommer Dygt
i Riimkrøn. om K. Hans, V. 883:
”Een andens Dygt schal altidt saa
Osf opwecke til ære ath faa.”
(Jvf. Stedet V. 873, og Bemærkningen derom i Glossar. til Riimkr. S. 308.)
2) for: Hæder, Æresbeviisning. ”Dog beuiste hand denne værdige Fader
all dyd oc ære.” p. 328.
dygdelig, adj. 1. som besidder Kræfter eller Egenskaber (Dygder);
kraftig. ”Then, veth huilken allæ wrther oc allæ dygdelige tingh
fanghe dygdernæ.” (Gl. D. Bønneb. Cod. Reg. nr. 1614.) Senere
hen ogsaa dydelig. ”The taghe af Sanden dydelige Stene, som
liggher imellom Sandet.” Om Jon Præst. 1510. (D. Mag. III. 174.)
2. Hæderlig, dygtig, mandig, vel fortient, o. desl. ”Thertill
(desuden) saa mangæn dydelig swen.” Riimkrøn. 3785. ”Icke deris
Byrd eller dydelige Adelskab.” Vedels Saxo. 1575. S. 325.
(Saaledes ogsaa hos Vedel: ”Lykken tiente dydelighed oc
mandelighed.” S. 100.) ”Dydighed oc duelighed.” S. 331. Jvf.
Riimtrøn. V. 316, hvor Dydelighed bruges i sin moralske Betydning.
dykke op, v. n. lade sig see, vise sig, optræde. ”Siden kunde han
ingensteds i Sverrig tryggeligen dycke op.” Hvitf. II. 931.
dylsk, adj. efterladen? dorsk? ”Doffnæ oc dylske til godhæ
gerningæ.” (Ms. Reg. 1390. 4to. f. 83. a.)
Dymmels (Dumelse), en. (Af adj. dum, uklar.) Mørkere Plet,
Uklarhed, Skty. ”Han ær i lyt (Farve) æns kristallæ, oc hauær
en grön dymmæls.” Henr. Harpestr. Steenb. 4. (Et nyere
Haandskrift har Dumelsse. I det ældste Haandskr. af H. Harpestr. findes
ogsaa Dövels, for Døvhed.)
Dyndedige, n. s. Sump, Morads. ”Hvilkindh aff theræ soghnæ
mend som Hoffveth mandh vor ffor ad drijffwæ ij foller (Foler)
vdh y ith dyndhædyghæ.” Tingsvidne af 1490.
dynkelgod, adj. god, fuldkommen i sin egen Mening; hovmodig af
sin moralske Reenhed. (Et af det Tydske overført Ord, som Chr.
Pedersen uden Tvivl først har brugt.) ”De vantro, dynckelgode
Phariseer oc iöder.” Jertegns Postill. 1515. fol. 78. ”dynckelgode
Skalcke.” sst. s. 95. a. ”Wy skulle icke der aff forhowmode olss,
eller were dynckelgode y oss sielff.” Taussen. 1539. (Post. Vinterd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
