Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D - Dynkelgodhed ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Dyrke 169
f. 92. b.) ”leg er icke kommen at kalle de dynckelgode i deris
Hoffmod.” En Ps. 1592. (Brandt og Helveg. I. S. 177.) Man har
brugt det endnu ved Slutningen af 17de Aarh. ”Meget mindre agtede han de
dynckelgode og selvvise Menneskers Domme.” P. Jespersens Liigprædiken over
N. Juul. 1699. S. 159.
Dynkelgodhed, n. s. aandelig Hovmod, Fuldkommenhed i egen
Indbildning. ”De bliffue for saadan dynckelzgodheds skyld de
allervwerdigste.” Taussens Post. (1539.) Vinterd. f. 144. p. ”En
Affgud i barmen, som kaldes Dynckelgodhed.” 1543. (C. Huberinus,
v. P. Tidemand. f. D. 4.) ”Saadan dynckelgodhed haffuer bedraget
mange.” (”solcher Dünckel.” Luther.) Bib. 1550. Syr. 3, 26.
dynckelklog, adj. klog i egen Indbildning; indbildsk. ”Hyne
dynckelklaage oc sielffwise.” Taussen. Post. Vinterd. fol. 43. b.
dyrefuld, adj. dyrebar. ”Helge mæntz dödh er dyresuldh i
herrens asyn.” (1488.) Cod. Reg. 1586. f. I16. ”Hwre dyresuldh er
thin död.” sammest. f. 35. b. (Lat. preciosus. f. 48. a.)
dyrekast, adj. (?) kostbar, dyrebar. ”Alle de ypperste, kaasteligste oc
dyrekaste rætther, som nogen tid berediss her i verden.” Jertegns
Postill. 1515. f. 160.
Dyrendal, n. s. Benævnelse paa en stor, gammel Kaarde, et
Slagsværd ell. desl.; (mest i komisk Udtryk.) Dyrendal var Navnet
paa Rolands Sværd, som Carl den Store havde skienket ham; det
forekommer bl. a. ofte i: La Chanson de Roland ou de
Roncevaux, du 12. Siecle. (publ. par J. Michel. Par. 1837. 8.) f. Ex.
”Io i ferrai de Durendal m’espée.” p. 57. I andre Digte og
Romaner skrives det ogsaa Durondars og Duransarde (jvf. samme Bog.
Glossaire & Index. p. 181.) Ligeledes i: La Chanson de Roland,
poeme de Theroulde, publ. par F. Génin. Par. 1850. p. 192:
”E Durendal, cum es e clere e blanche”; siger Roland i sin
Dødsstund. p: 193.
dyres, v. d. stige i Priis, blive dyrere. ”Effter som rughæn oc
hwedæn dyræs elder lætæs i therre köp, theræ effter schulæ
bagæren bagæ brödth lætær eldær svarær.” (Ribe Stadsr. p. Dansk.
§ 123. Rosenvinge. p. 263.)
Dyresteen, n. s. ÆWdelsteen. ”Ther fynnes bedellium, ok
dyresteen onichinus.” Gl. D. Bib. 1. Moseb. 2, 12.
Dyrke, n. s. Dyrhed, dyr Tid. ”Til Menighedens Skade, oc til
stor Dyreke paa Kornet.” Hvitfeldt. 4to. (K. Hans. S. 50.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
