Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D - Dyrlighed ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
170 Dyrlighed —
Dyrlighed, n. s. i Stedet for det nu brugelige Dyriskhed.
”Behemot, som thydher diwrlichet ok teknæ(r) wkyschethz mænnisker.”
(Cod. Reg. 1390. f. 46.) - -
Dyrve, n. s. Diervhed, Dristighed. (audacia.) ”Swa stoer dyrffwe
oc dristughet.” (1488.) Cod. Reg. 1586. 4to. 56. p. ”Meth hwat
dyrffuæ gör thu thich thelighen” .... Cod. Reg. 1390. fol. 99. a.
”Man skal æy frestæ guth at söghe jærteknæ af hannem met
hælighet- dyrsfue.” sst. 126. a.
Dyst, en. Egentlig vel: Bulder og Vaabenbrag. (Isl. Pys.
Gl. T. Thuz.) Især i ældre Dansk og Svensk om Fegtning til
Hest, eller Turnering: at ride Dyst, rende Dyst. (Jvf. Ihres
Gloss. I. 378. 379.) ”Dysten ville vi sammen pröve.” K. Vis.
(Nyerup. I. S. 4.) ”Er her Nogen .... som Dysten lyster at
ride.” sst. I. S. 8. 11. ”Den förste Dyst, de sammen red.” sst.
III. 245. — Deraf : Dystrenden, Turnering. ”Til Roskilde skeede
en Dystrenden.” (1355.) Hvitf. I. 510.
dyste, v. n. stride, fegte til Hest (”ride Dyst.”) ”Gud lade dig
aldrig blive Dannemand liig, foruden du dyster med mig.” K. Vis.
(Nyerup. I. S. 244.) (Dystehuus: Tourneerhuus, Ridehuus.
sammest. III. 245.)
Dystkage, en. Kage, Brød af Dyst ɔ: fiint Meel, Meelstøov. Hos
Henr. Harpestr. Dust: ”Stampæth sma æns dust.” Lægeb. II. 36.
(Jvf. D. Dial. Lex. S. 90. Dystmeel, pollen. Colding. Etymol. lat.
p. 960.) (Eng. Dust, Støv.) ”Af Dystkaghen vordher Mölleren
modigh.” P. Lolle. Nr. 779.
Dæding, n.s. Pagt, mindeligt Forliig; (Dagtingning; s. dette Ord.)
Platt. Dedinge. Oftere i Riimkrøniken: ”I myn tijd en dæding
wor giorth mellom danskæ oc franskæ.” V. 2867.. ”Meth dæding
kunne ieg them ey faa.” (Landene.) V. 4021.
døbe, v. a. dyppe. (Isl. deypa. Goth. daupjan. Angels. Lyppan.
Sv. döpa.) ”Thæn tidh han döbær fingeren i blodhet” (cum
intinzerit digitum.) Gl. D. Bib. 3. Moseb. 4. ”The skullæ döbæs
i watn.” sst. 11, 32. (”kastes wdi wandet.” Taussen.)
Døbefader, en. Præsten, som døber et Barn. ”Det paaminder oc
Döbefaderen dennom (Fadderne) naar han siger: lader off bede.”
Taussens Post. Sommerd. 1539. f. 269.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
