Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D - Dødsfang ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
172 Deødsfang —
Dødsfang, n. s. Endeligt, Dødstime, Dødsleie. ”Nu hawer min
Husbond maneth megh i hans dödssang for Guds Skyld, at iek
skulle ladhe thet gods komme til then helghe Andz hus igien.”
Dipl. af 1452. (Aalborg Archiv.)
Dødssag, n. s. Sigtelse paa Livet, eller for en Brøde, der
fortiener Livsstraf. ”Der K. Harald fick det at vide, gaff hand
Evind dödssag derfore.” Claussens Snorre. S. 89.
Døl, Doølg, n. s. Skiul, Hemmelighed, Fordølgelse. (Heraf
Dølgsmaal. ”At bære Døl”: skiule noget; ikke være oprigtig. ”Der
han formerckte at de bare dyl, oc vilde icke seiffuilligen
obenbare” o. s. v. (Vedels Saxo. 1575. S. 299.) ”Han bar icke lenger
dyl derpaa.” sammest. 335. ”Oluff hagde fundit noger Penninge
uti Iorden, och borett Döll paa thenum.” (1557.) Rosenv. Gl.
Domme. II. 183. (Jvf. II. 238.) — I Riimkr. Dulll. ”The stode ....
i hulsther oc dwll.” V. 532.
dølge (med een,) v. n. ikke røbe hans Hemmelighed. ”Han bad hende
gantske venlige, at hun vilde dylle met hannem.” Ved. Saxo. p. 56.
Doøn, en. (lang Vocal.) Lugt, som noget giver fra sig. (Isl. Daun.
Sv. Dön.) ”Döön af ambroth æltær burt hughorm.” H. Harpestr.
I. 4. ”7Tha dughær thæn döön for hickæn.” sst. II. 3. ”goth
döön.” sst. I. 4. ”Ond luckth oc döön.” (1488.) Cod. Reg. 1586.
f. 132. (At faae Døn af noget ɔ: faae Nys om.)
”Intet da skeer saa sact vdi Lön
Ieg faaer io strax der aff en Dön.” (Hegelunds Calumnia. 1579. f. 34. b.)
døne, v. n. og a. I. neutr. give Lugt (lugte.) ”Thæn störræ ær minder
het, oc dönær bætær.” H. Harpestr. I. 298. ”Thæt gör mun væl
at dönæ.” sst. I. 44. ”Tha dönær han æns win.” sst. Steenb. 24.
”I giorde wor lukt illæ döne.” (foetere.) Gl. D. Bib. 2. Moseb. 5, 21.
2. n. & act. fornemme ved Lugten; lugte til. ”Of man dönær thær til.”
H. Harpestr. Lægeb. I. 64. ”Of.... thæt dönæs oftæ.” sst. II. 3. —
”Herræn dönde æller luktedhe södhetz dön.” Gl.D.B. 1. Moseb. 8, 21.
”For hannem stod fuld god en Hönne,
Oc var vel stegt, det kunde ieg dönne.” Rein. Fos. 1555. f. 56.
døne, v. n. buldre, tordne. (s. dunne.) ”Oc herrin dönede wdask
himmelin.” Fr. Wormordsens Dav. Psalt. (1528.) Ps. 17.
dønnike, dynnike, v. a. (Uden Tvivl af det t. tünchen.)
Egentlig: kalke, overstryge eller hvidre med Kalk; men ogsaa: gibse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
