Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E - Edder ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
174 Edder —
E.
Edder, (Etær), n. s. Gift. (Isl. Fitr.) ”Döön af ambroth ær
goth for etær, of man hauær hænnæ drukæt.” H. Harpestr. I. 4.
”Det Horn hun bar, med Edder blændt.” K. Vis. Nyerup. III.
S. 198. — Om Gift i Blodet eller Legemet: ”Etær af othyrt,
(Skarntyde) etær, thær man fangær af byt.” sammest. I. 3. —
eddergydet: ”etærgutæt Wapn”: forgiftet Vaaben. sammest. II. 31.
Edderbid, (Etærbit), n. s. giftigt Bid. H. Harpestr. I. 9. 38. 63. 70 o. fl.
— edderbidt, adj. v. bidt af et giftigt Dyr. ”Ær man etærbytæn
ællær stungæn.” sammest. II. 44.
Edderblegn, en. (ondartet Byld.) Dette Ord oversættes baade ved
pustula (”Hedeblegne, Skoldeblegne, Vandblegne”: Nucl. Lat.) og
ved vomica, i Vocabulor. var. Expos. 1576. f. 24. 26. (” Vomaica,
Edderbyld.” Nucl. Lat.)
Edderdrik, en. giftig Drik. ”Malyrt .... dughær for etærdryk.”
Henr. Harpestreng. I. 53. ;
edderfuld, adj. giftig, fuld af Gift. ”etærfult bit.” H. Harpestr. I. 10.
”etærsfull yrtær.” II. 21.
Edderkorn, et. En lille Deel Gift; et Giftkorn.
”Du hente mig ind et dyrebart Horn,
Og kaste deri et Edderkorn.” (K. Vis. Nyerup. III. 198)
edderstedt, adj. blandet, besat med Edder; giftig. ”Toæicum, træe
som er eddersteed.” Chr. Pedersen. Vocabular. 1510. ”Siden hwæse
de samme ord i andress örn meth deris edderstedde fortwilede
tunger.” Jertegns Post. 1515. f. 63. a. (Jvf. Taussens Post.
Sommerd. f. 270.) — I samme Bemærkelse forekommer:
edderstænkt, hos P. Clausen: ”Ingen forgiftige Diur oc
edderquigend, saasom Orme, Tutzer eller Padder, eller saadanne
edderstenckte Diur.” Norges Beskr. S. 122. (edderqvigende, som
lever med eller af Edder; Isl. qvikind-i, levende.)
eder, (edher), baade pron. pers. (Vos, vobis) og pron. poss. (eller
genit. eders, vester.) ”Theth ær, sade the, edher kære sön.”
Riimkrøn. 839. ”Theth ær ether sön.” V. 846. ”Nar som
helst eder fattis bewiisning, tha er löghen och kKlafferii eder
tilfluct.” P. Eliæ. (Biskopp. Giensv. 1533. Hh. 1.) — I sidste Til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
