Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Eftervidne 181
lagde ett Register paa samme Effterstand.” Landstingsdom af 1590.
(Rosenv. IV. 233.)
efterstande, v. a. tragte efter, søoge at komme i Besiddelse af. ”Hr.
Baldtzer haffuer medt sin fry wilge afffstanden och affsaugt sig
medt begge hans Sogner .... och Wii dog befinde att forne Her
Baldtzer haffuer ephtherstandet samme Kald.” Dombrev. 1591.
(Rosenvinge. IV. S. 268.)
Eftersvøb, n. s. Slæb paa en Kiortel eller Kappe. ”Kiortlene,
som haffde lange Efftersuöb, vaar aff Liffarue Atlask.” Beskr. over
Christ. IV. Kroning. Kbh. 1598. N, 4. ss
Eftersyn, n. s. Mønster, Exempel, Forbillede. ”I som andelighe
ære, skulle wære andhre till effthersyn.” 1488. (Cod. Reg. 1586.)
”Naar foreldre giffue deriss börn ond efftersywn.” Jert. Post. 1515.
fol. 34. p. ”Der skulle alle gode foreldre tage efftersiun wdaff.”
H. Taussen. 1539. (Post. Vinterd. 94. p.) ”Alle Danske mend til
en Christelig efftersiun.” Vedels Saxo. 253. ”En Spegel oc
Efftersiun for alle Veldige oc mectige.” Hvitf. 4to. (Fred. I. p. 109.)
eftertage, v. a. tage tilbage, ophæve. ”Then logh .... then ma
han ei eftertakæ æller skiftæ.” J. Lov. Fort. (I det ældste
Haandskrift; hvorimod de fleste andre have aftakæ.)
Eftertale, n. s. ond Omtale, ondt Rygte; Bagtale. ”Han led
derfor stor eftertale” — ”Det vilde giffue hannom stor Eftertale.”
Hvitf. Frederik I. Krøn. 4to. (1597.)
Eftertog, n. s. (i en Hær:) den bageste Deel af en fremtogende
Hær. (Bagtrop, Bagtog; 4ttieregarde.) ”Oc haffve vi sendt vore
Staalddrenge oc Tros for os ind i Landskrone .... oc vaare selff
paa Efterthogit, vort Natteleye i samme By at holde.” Hvitf. II. 1464.
eftertraae, v. a. eftertragte, hige efter. (jvf. traae.) ”Her haver
du det blodige Hoved, du monne saa eftertraae.” K. Vis. Nyerup.
I. 136. ”Din Ære, som han saa længe eftertraaer.” sst. IV. 175.
Eftertrede, n. s. Hinder, Fortred (Chicane) som kommer eller giøres
bagefter. (Jvf. v. trede.) ”Forord giør ingen Eftertrede.” P. Syv.
Ordspr. II. 273.
Eftervidne, n. s. sildigere Vidne; Vidne, som aflægger sit
Vidnesbyrd efter Andre. ”Nogen af thennom, som uti same Breff met
hannum witnit hagde, hagde och sagdt ther Nei fore, met nogne
andre Epthervinner.” Dom af 1553. (Rosenv. I. S. 230.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
