Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
182 Ege —
Ege, en. Et endnu brugeligt Ord om et lidet, fladbundet
Fiskerfartøi, med tilspidset Stavn. (Jvf. Nucl. Lat. v. Ordet scapha.)
”Æn kombær man mæth ekæ, tha ma han farm (Ladning)
aftakæ.” Er. Siæll. Lov. III. 62. 7
Egenlighed, n. s. Egenskab. ”Ængen .... æn then som
grannelighe wet thes naturlighe eghenlichet.” (Cod. Reg. 1390.)
Eggelse, n. s. Tilskyndelfse, Opeggelse. ”De menniske .... som
offueruinde dieffuelen oc hans falske eggelse.” C. Pedersen.
(Jertegns Post. 1515. f. 4. p.) ”Onde eggelser.” sammest. f. 44. p.
Egn, Eghen, Eign, n. s. Eie, Eiendom; Jordegods; Bo. ”Tha
fcal hun (Moderen) sitia i egn bæggia therræ uskifti” (i uskiftet
Bo.) Skaanske L. I. I1. (”Tha scal hun sitte i eghen uskift tiughe
uke.” J. Lov. I. 3.) ”Thæn thær barnsæns eghn gömær” (den,
som er Værge for Børnenes Eiendom.) Gl. Siæll. L. (jvf. samme I. 13.)
”Item halff alth then eyn, ther then forsathe (foromtalte) halwæ gardh
tilliggen er, swasom er halue aggre, halue ængæ, halue skowæne”
o. s. v. Tingsvidne. 1404. (Udv. D. Dipl. S. 188.) — Det
forekommer endnu i Riimkrøniken 1495:
”At the wore offuer wundhnæ
Aff dane konghe, meth all theres eghn.” V. 2455. /
(Derimod i den nu brugelige Bemærkelse hos Taussen 1539: ”Deres egen
Eghn oc landskaff.” Postill. Sommerd. 242.)
egne, v. a. (sig) tiltage sig. ”Skule vilde nu eigne sig alt Vigen.”
Claussens Snorre. 632. ”Og siden effter samme .... Stolestader
sig egner oc tilholder.” (En Ordinants af 1633.) D. Mag. VI. 241.
— ”At egne under sig” ɔ: bringer under sit Herredømme, tilegne
sig. ”Alt hues Sachserne indtoge vdi Venden, det .... egnede
de vnder sig met deris egen Landsfkik oc Low.” Vedels Saxo.
1575. p. 430.
egnes, v. d. tilegne sig, tage til Eie, bemægtige sig. ”Erik Hagensen
egnedis Ormen Lange met Seieren.” P. Claussen. Snorre. 180.
eie, v. a. I. have til Ægte. ”Magnus Willatessön, oc Gro, Geuerdh
Berliins dotter, som forn. Magnus nu æyer.” (1406.) Udv. D. Dipl.
Nr. 185. 186. 2. skylde, være skyldig. I imperf. forekommer
(16de Aarh.) baade aatte og eiede. ”En aff hans Tienere som
aatte hannem x twsinde pund.” Jert. Post. 1515. fol. 98. a. ”Han
fand en anden sin ieffneristen, som eyde hannem 100 penninge.”
ib. f. 198. b. 3. være pligtig til, bør, behøve. (debere. Isl. eiga.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
