Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Efd 183
”Thær æyæ ikkæ brödræ at beuaræ segh meth, vden the velæ.”
St. Knuds Gildeskraa. Art. 6. ”Til gildet æyæ alle gildsesken at
kommæ.” ib. Art. 22. ”Oc satte therfor y Rette, om hannom
eyede at gange uti Rette, eller æy.” Dom af 1540. (Rosenv. I. 55.)
Eiemon, et. Eiendeel, Eiendom. ”Ald thenne forneffnte Eyemon,
Grundth, Skov, Engh og lordher indvaardthe hand til Mariagers
Closter for et frit Enemærke.” Tingsvidne. 1440. (D. Mag. VI. 71.)
”Dronningen holt den (Ringen) for it kosteligt Eiemon.”
Claussens Snorre. 152. ”Der ieg kom hid, hafde ieg to Eiemon.” sst. 415.
Eiermand, n. s. særdeles for: Jordeier, Godseier, Selveier. (s. jord-
egen.) ”XII. eghere-men og eyere-men” nævnes som valgte til
Grandskningsmænd i en Jordtrætte imellem Aarhuus Capitel og
By; i et Brev af K. Hans 1485, og i et Laasebrev 1490. (Hübertz.
Actstykker, I. 44. 79.)
Eiersbrev, n. s. ”Det sarime, som siden kaldtes Rebsbrev ɔ: det
om en Rebning udstedte Document. (Rosenvinge.) Han tilføier:
at Liermænd og Rebsmænd bruges jævnlig synonymt, ”fordi
Rebsmændene skulde være Selveiere”. (jvf. J. Lov. I. 52. Arent
Berntsen. III. 453.) ”Barithoule och Baridtbyes Skouff, som hun
forholder hannom, for itt ulougligt EKiersbreff, ath thend icke maa
rebis och fkifftis lougligen.” Gl. Domme. III. p. 246. (1574.)
Eierskab, n. s. som forekommer i en lollandsk By-Skraa af 1635,
(Hist. Tidsskr. V. 548. 556) bemærker der det samme som Kierlaug,
eller Foreningen af alle, eller en Deel af Sognets, Byens Eiere
ɔ: Gaardmænd (§ 38. 39, m. fl. ;) hvorfor ogsaa Oldermanden i
denne Skraa § 6. 38. 44 benævnes Lier-Oldermand, hvorved
uden Tvivl menes, at han er valgt af Eierne. (jvf. D. Dial. Lex.
S. 97. Mandix, D. Landvæsensret. 2. Udg. II. 164.)
Eld, for Ild: finder man jævnlig i ældre Dansk; saaledes allevegne
i Henr. Harpestrengs Lægebog; i den gamle Bibelovers. efter Vulg.,
og ellers i anden Halvdeel af 15de Aarh. (Isl. Elldr.) ”Thæt
thær brænd ær af eld.” Lægeb. I. 48. ”Hænnæ oss ær goth....
for thæn yllæ eld.” sammest. I. 6. Ligeledes I. 53. 59. II. 15. 17
og fl. St. (”Den onde eller vilde Ild, som mange kalde S.
Anthoniess Ild.” Chr. Pedersens Lægeb. f. 833.) Man forstod derved i
Middelalderen adskillige feberagtige Hudsygdomme. Jvf. Krause üb. das Alter
der Menschenpocken. 1825. S. 129. — Wodhe-Eld. (Dipl. af Christ. I. 147.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
