Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Enmbedsfolk 185
Embede, (Æmbedh), et. 1. Haandgierning, Syssel, Bestilling,
Forretning i Almindelighed. (officium.) ”Paffwæn oc allæ thennum,
til gutz æmbedæ æræ vigdæ.” (Dansk Breviar. XV. Aarh.) ”Tha
finghe the löffwen asnens æmheth, oc hioghe wedh oc lagdhe paa
löffwen, oc theth æmbeth giorthe löffwen tholleligh.” (Ms. Reg.
1586. 4to.) 1488.
”Vi have ei lært at brygge eller bage,
Eller noget sligt Embed at mage.”
(Vise om Marsk Stig. K. Vis. Nyerup. II. 147.)
(Jvf. Chr. II. Verdsl. L. 126, som forbyder, at Peblinger og Degne skulle ikke
give dem fra Skolen til Høstfsiskeri, ”eller uty andre Embede”.) 2. I
Særdeleshed: Haandværk; (et almindeligt Udtryk i det 15de og 16de
Aarhundredes Sprog.) F. Ex. ”Om noger Man haffde en Dreng
at lære Embithet.” Guldsmed. Privil. 1496. (D. Mag. III. 335.)
”Om nogen lerer sielff fsin Sön Embede, oc setter hannom sielff
till Embede.” (Skomagergildets Skraa. Aalborg 1509. sst. III. 234.)
”Engen Embitzmand aff Skomager-Embede, eller Skreddere, skulle
hereffter fare omkring paa Landzbyerne at öffue saadane Embede.”
Chr. II. Verdsl. Lov. 41. (47.) 3. Laug, Haandværkslaug. ”Han
(Guldsmeden) schall bödæ i Embithet en halff Marck Sölffuæ.”
(Privileg. for Guldsmede, af K. Hans. 1496.) D. Mag. III. 334.
”Engen i Embithet scall sette hannom (Svenden) till Arbeidæ,
förre æn han haffuer forlicht sig met sin Hosbonde.” sammest.
”Nar som noger döer af Embithet.” S. 337. ”Om nogen lerer
sielff sin Sön Embede, oc setter hannom sielsf till Embede: tha
skall hand ingen Kiendekost giöre.” Aalborg Skomagergildes Skraa.
1509. (D. Mag. III. 234.) s. Kiendekost. (Jvf. Christian II. Reces.
II. 8. Rosenv. Udg. S. 419. 420.) 4. I den nyere Bemærkelse:
offentlig Bestilling eller Syssel i Statens Tieneste, forekommer
det allerede i Bibelen af 1550. ”Han haffde annammet dette embede
met oss.” Ap. G. 1, 17. ”Den som haffuer feyl paa sit Embede.”
(”Der sein Amt selbst unehret.” L.) Syr. 10, 32.
Embedsbroder, n. s. Laugsbroder. ”Item skulle Embitzbrödere
wære iij Reiser (Gange) til hohe om Aaret.” (Guldsmed. Privil.
1496.) D. Mag. III. 337. jvf. S. 336.
Embedsfolk, n. s. pl. Haandværksfolk. (Findes endnu efter 1550.)
”Oc skulle meste parten være Embeds folk og andet löst folk.” Et
Br. af Christian III. 1554. (D. Mag. V. 223.) I samme Brev fore-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
