Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
192 faafængh —
Cod. R. 1586. f. 7. 2. forfængelig; unyttig. ”fofænghe thinghe”:
res vanæ. Gl. D. Bib. 1 Sam. 12, 21. (fasængeligh, unyttig,
forfængelig: vanus. 2 Moseb. 20, 7.) ”At han skal gledhes aff hans
safænghe loff.” (1488.) Cod. R. 1586. fol. 7. b.
Faafænge og Faafænghed, n. s. Forfængelighed. ”Giff mek thin
nade til ath fly synden oc allæ værtzens riigdom oc fasænge.”
Gl. D. Bønnebog. 1497. — faafængheth: vanitas. Gl. D. Bib.
1 Kong. 16, 13. (Derimod bruges Fafængheet, sammest. 4 Moseb. 26,22,
for Faahed, paucitas. V.)
faakundig, (fakunnug), adj. lidet kyndig, ukyndig, uvidende. ”Nar
then fakunnoghe almughe haffwer æy kænnedom af sine formæn.”
(Cod. Reg. 1390. fol. 95. pb) ”Han lærdhe fatighe ok fakunughe
met gudhelig kænnedom.” sammest. f. 15.
”sleg er for unger, ogs meget faakundig,
Saadan Almue fore at stande.” K. Vis. Nyerups Udg. III. S. 20.
Faakundighed, (Faakyndighed), n. s. ringe Indsigt, Mangel paa
Kundskab, Ukyndighed. ”Wij haffue giort oss wor yderste flijd,
saa möget osf möieligt wor, aff wor faakundighed.” Dav. Ps. ved
Franc. Wormordsen. fol. A. 4. ”Thenne bog haffuer ieg nogre
aar siiden aff mijn faakwndighed paa wort maal vdset.” (Er.
Roterod. om Kongers og Fyrsters Reg. ved P. Eliæ. 1534. Fort.)
”Oc vil nu derfaare helder lide, huad mand vil dömme om min
dristighed oc faakundighed.” Vedels Saxo. 1575. Fort.
Faareqvæg, n. s. coll. Faar overhovedet. ”Det han offrer aff
saarequeg, wære seg enthen wæyr eller giemmer.” Taussen. 3 Moseb.
3, 5. (1535.)
Fad, n. s. ”At have noget i Fad med En”: en egen Talemaade
hos Vedel, for: unde, forunde. ”Der at leffue de Aar, som Gud
haffde endnu i Fad med hannem.” Saxo. S. 497. ”At tage i
Fad, eller drikke cf Skaal med En”: spise med, sidde til Bords
med. sammest. S. 227.
Fadebuur, n. s. 1. Egentlig: Forraadskammer, eller Kammer hvor
saavel Fade, som andre Sager giemmes. (”in quæ vestes & alia utensilia
conduntur.” Ihre. Gloss. p. 439 om den gamle Brug af Fat for:
Bohave, suppellectile. Derfor bruger ogsaa A. Vedel det for:
Skatkammer, ell. desl. ”Aff Hadings Kongelige Fadebur vaar bort
staallen alle Clenodie.” Saxo. p. 14. ”Kongens sadebur oc Rente-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
