Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— fage 193
kammer.” p. 99. Hos Sarxo: ærarium; fiscus regis, Gc. (Jvf. p. 501,
om Erkebiskop Eskild, der bad Absalon besee ”huad for it kaasteligt
Fadebur af Guld oc Sölff, Credentzer oc Liggendefæ, hand vilde lade efter
sig.” I Stedet for alt dette har Saxo kun: ”Suppellectilis, quam ecclesiæ
relinquere voluisset”) 2. I det 16de Aarhundrede og tidligere en
en Benævnelse paa Kongernes hele Huusholdning, især hvad der
vedkom Kiøkken og Spiisning. (Ordet er brugt lige til vor
Tidsalder, og høres endnu paa Landet, for Spisekammer.) J
samme Bemærkelse, som om den kongelige Huusholdning,
forekommer det ogsaa, hvor Talen er om betydende Adelsmænd og
Lehnsmænd, eller om Klostre. (Jvf. Jacobsen om kongel. Nathold, m. m.
Hist. Tidsskr. II. 15. 383-41. Christ. III. Haandfæstning, Art. 7. Reces
af 1547, Art. 18; af 1558, Art. 2.)
Fadebuurspræst, n. s. Formodentlig: en Huuscapellan hos
Biskoppen, der havde Tilsyn med Godset og Indkomsterne, som laae
til Biskoppens Fadebuur eller Huusholdning. ”leg Oluff
Ogessön, verdighe fadhers met gud Her Lage vrnes biscops vtij roschilde
fadeburdz preft, kennes met thette mit obne breff oc eyen
Handschrefft, at ieg haffuer nw annamet oc wppæboret xxiiij. marc af
fiedzgardz leen, tisligest xxiiij. marc aff Halsenes leen .... som
orligen schulle vdgiffues aff forne Leen till Pooskenn.” o. s. v.
(Dipl. 1517. Pindsedag.)
Fadebuursqvinde (—pige), n. s. en Huusholderske; (”som Nøgle
til Fadebuur og Kielder er betroet.” Moths Ordb.) ”Han kallede
Fadeburs-Quinden til sig, oc spurde hende, huad det skulde vere
for spetter.” (N. Hemmingsen over Oito Rud. 1571.)
”Vel tredive vare de Fadebursqvinder,
Der daanede for Hesten i Knæ.” (K. Vis. Nyerup. I. 89.)
Fadebuursvend, n. s. den, som havde Opsyn med Fadbuur, Kiøkken
m. m., paa en stor Gaard. I et Diplom af 1474 nævnes:
”Beskedhen swen, Niels Tweson, fadburfwen paa lundhegaard.”
Fading, in. I den sieldne Betydning: et Smykke (og her maaskee
særdeles: et Armsmykke.) ”En fadinug giord med konsten fwld.”
Riimkr. 2283. (I Eventyret “øm Gorm og Jetten Geruth; Saxo
har paa dette Sted: armilla. Angels. Fadung, ornatus; fadan,
fadian, ornare.) Jvf. Fating, Ihres Gloss. 440, 41, hvor Ordet
forklares ved Axelskiærf, eller Halskiæde, Ordenskiæde.
fage, adj. hastigen, snarlig, snart. ”The dræptæ the men saa fage.”
Riimkrøn. 2292. ”Och faræn tijl prytzen saa fage.” sst. 4940.
13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
