Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
194 fager —
[Ordet er egent for det danske Sprog, i hvis Dialecter det ogsaa forekommer;
men neppe i det Islandske eller Svenske. I Vid. S. Ordb., hvor det uden
Grund siges, ikke at være gammelt, er det angivne Slægtskab (”en Fordreielse
af det t. fähig”) ikke mindre ugrundet.]
fager, (faver), adj. snuuk. ”Warthær manz haar thwaghæt (toet) i,
tha warthær thæt faghært.” Henr. Harpestreng. I. 59. ”En faghær
Sten.” (sst. Steenb. 389.) (I GlI. D. Bib. oversættes derved
pulcherspeciosus, formosus i Vulg.) pl. saghræ. 1 Moseb. 6, 2. ”Möghæth
fagher möö, ok fegerste jomfrw.” (virgoque pulcherrima.) sst. 41, 5.
”then seghærste.” (speciosissima.) 2 Sam. 13, 1. (den feireste.)
”fegærste qwinnæ.” Dom. 5, 30. — ”saghre Seder”: mores
decori. (1488.) Cod. Reg. 1586. f. 77 p. ”Hennes faffræ dygd och
seed.” Hr. Michael. S. 11. — fagre Ord: Smiger, Hykleri; Tale,
hvormed intet menes. ”Ebbe opholt hannem met saure Ord.” Vedels
Saxo. 312. ”faure Ord oc konstelig Suig.” S. 528. (s. feir.)
fagerfærdig, adj. (faversærdig, faursærdig;) sieldent; men forekommer
hos P. Tidemand for: dydig. ”En sawerfærdig qwinde er en ædel
gaffue.” Overs. af J. Syrach. (1541.) C. 26, 3. (”Ein
tugendsam Weib.” Luther.) ”En dydelig Quinde.” Bib. 1550. —
Subst. Fagerfærdighed bruger Vedel derimod ligefrem om
legemlig eller udvortes Skiønhed. ”Hans deilige Ansict, oc sköne gule
Haar, oc anden faurfærdighed, met huilcken Naturen haffde
beprydet hannem.” (Saxo. S. 100.)
fagergiøre, v. a. pryde, begave med Skiønhed; forskiønne. ”AMaria,
hwilken gudh fadher hawer ælsket oc sfagherziort.” Gl. D.
Bønnebog. (Cod. R. 1614. 4to.) ”At faghergöres af Naadhen.” sammest.
”Örnæringe til at fawergöre hennæs antlat.” Gl. D. Bib. 1 Moseb.
24, 47. 2 Moseb. 25, 7.
Fagerhed, n. s. Skiønhed. ”Han gaff hannum fawerhed for them
allæ.” Hr. Michael. S. 129.
fagerlig, adj. fager, skiøn.
”Faverlig var hendes Fore,
For Kongen monne hun gaae.” K. Vis. Nyerup. III. 300.
Fagle, n. s. Et sielden forekommende Ord, som i Moths Ordbog
forklares ved: ”en lang Raft med en Klemme, hvormed man
bryder Æbler af Træerne.” — I en ganske anden Betydning
forekommer Ordet hos Taussen om det, som kun er en løs
Indbildning (Illusion) uden Virkelighed. ”De skulle icke tage effter det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
