Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Fald 195
der siunes, men det der siges med ord eller wisse tegen, ellers
tage de wisselig en sagle.” (1539.) Taussens Postill. Vinterd. f. 90 a.
”Som den skiermere, der slaaer meste (miste, feil) at sin
modfichtere, och hugger Fagler wdi wæyret.” sammest. 138 b.
Fagleri, n. s. (Jvf. det foregaaende.) Løs Snak, uden Grund og
uden Sammenhæng; ”Tale, som Ingen kan lide paa”. (Moths Ordb.)
”Oec giffuis icke Mact, at prædicke Menniskens Paafund og Fagleri.”
Tidemands Post. 1577. (1544.) 2. Part. s. 49 b. (Dette og feregaaende
Ord kunde vel være beslægtet med det nedersax. fsaggeln, fakkeln, tale løst og
upaalideligt; søge Udflugter i sin Tale. Brem. Wörterb. I. S. 334. Hos
Moth: at fagle: giøgle, tale hen i Veiret; være ustadig i sine Ord.)
fagne, favne, v. a. modtage, omgaaes, behandle paa en god, venlig,
giæstmild Maade. (Oftest dog med Tillæg af vel.) ”Bodæne
skulle han fagnæ well.” Riimkrøn. V. 606. ”The sfasfnede meg
wel, tha ieg tiid kom.” V. 5039. ”Verten .... som kunde faffne,
skencke oc tractere saadanne Giester, som ved burde.” Vedels Saxo.
1575. S. 212. ”Kong Suend bleff met det förste saare kierligen
faffnet.” sammest. 333. (”Han faffnede met lyst hans
Tilkommelse.” sammest. 316. Saaledes ofte i K. Vis. ”De favned saa
vel hendes Komme.” Nyerup. III. 131. ”Hvor vil I favne syv
Brödre mine?” HI. 174. (Isl. fayna einum vel. Sv. fæqgna.
Angels. fægnian, glædes, være glad ved.)
Fagter, n.s. pl. udvortes Legemsbevægelser (uden Bibegreb af
Usømmelighed eller Uskiønhed.) ”Huilken stor ydmyghed hende fulde i
hennis gerninger oc facter.” Jert. Postill. 1515. f. 24. [Derimod
i Bib. 1500 i mere ufordeelagtig Mening: ”Den som haffuer
stolte facter (”Geberden”. L.) oc stort mod.” Dav. Ps. 100, 5.]
Falaske, n. s. (Isl. Folskei. Jvf. min danske Ordb. I. 226.)
Askehob, af noget, som er opbrændt. ”Da er Liffuit borte som en
Falaske.” (”So ist der Leib dahin wie eine Loderasche.” L.)
D. Bib. 1550. Viisd. 2, 3. ”Huset laae noget nær helfften vdi
falaske, förend at de opuaagnede.” Vedels Saxo. 330.
Fald, n. s. 1. Tilfælde, Omstændighed. ”Um nogher
söndherlighe fald uppa komme, som konningen macht uppa lawe.”
Kiøbenh. Stadsr. 1443. V. 25. 2. Brøde, Skyld, Forseelse. ”Han
wilde före Menniskene y fald med sine wise anslag.” Taussens
Post. Sommerd. f. 45 a. ”Hun bleff röd vnder Ansictet, oc kiendis
sit fald.” Vedels Saxo. S. 90. ”Kongen maatlte .... benaade en
137
1I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
