Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
196 Fald —
vdi saadant sald oc forseelse.” sammest. S. 226. 3. ”At komme
udi Fald”: dømmes i Faldsmaal (Bøder.) Rosenvinge. Gl.
Domme. II. 91. ”At skure udi Fald”: dømme Selveiergods,
at være forfaldet til Kronen, naar deraf ikke var udredet Leding
i 3 Aar. ”Noget aff same Gods er skurith udi Faldt, oc
giffuer Stud eller Leding.” Dom af 1552. (Rosenvinge. I. S. 187.
jvf. Anm. 4; og Ordet Skursmænd, Ostersens Gloss. S. 718.)
”Indfrie af Fald” (indløse.) En Gaard i Trælund var forbrudt
til Kronen, hvilken Gaard en Bonde ”indfriede igien af Fald”.
1558. (Rosenv. II. 270.)
Fald, n. s. Agerskifte, Agerdeel, Marklod. ”Thennd Ager som
liigger .... i thennd stacket Faltt östenn fra Huidberig Kiercke” (i det
korte Agerskifte.) Dom af 1564. (Rosenv. III. S. 19.)
falde, v. n. 1. begaae Brøde, Synd. ”Dersom nogen Klerk falt,
oc forsaa sig vdi aandelig Sag.” Vedel. Saxo. 246. I Lovsproget:
være strafskyldig, kiendes skyldig, f. Ex. til Bøder. (jvf. J. Lov. III. 58.) ”At være
falden for Husfred” ɔ: være dømt for Brud paa Huusfred. Chr. II. geistl. L. C. 72.
2. falde til, hengive sig til. ”Hendis sind oc vilii falt til
hannem.” Saxo. S. 7. ”Eskild falder til K. Knud.” sst. 310. — begynde
paa, tage til. ”Thi falt han strax til at formane oc bede
hannem.” sst. 168. ”Han falt hasteligen til.” 395. 3. falde i brot,
faae den faldende Syge. (s. brot.) ”Thet förstæ en man salder
i broth, tha scal man taghe en hund oc taghe hans gallæ oc giuæ
then ther pinæn hawer.” Lægebog af XV. Aarh. (Cod. Thott. 710. 4.)
Faldsmaal, et. Pengebod; Bøder, som En idømmes. ”Den
Menige mand tog ved dette Faldsmaal, oc loffuede at vdgiffue det.”
Vedels Saxo. 250.
Falkeleie, n. s. Benævnelse i det 16de Aarhundrede paa saadanne
Steder i Landet (nemlig i Halland, som og i Skaane og Bleking,)
hvor Falkene pleiede at have deres Reder, og hvor Falkefangerne
søate hen og havde et Tilhold, for at passe Fangsten af disse
Fugle. Da denne forhen ansaaes som et Regale, betragtedes slige
Falkeleier som Kronens Eiendom, og bleve bortforpagtede. (Breve
paa saadanne Forpagtninger haves f. Ex. fra 1529, 1535, 1540,
1550, 1556, 1557, 1560, 1562 m. fl.) ”Alle the Falckefenger,
som ligge wti ethers leenn, (Malmø) schulle .... alligeuel wdgiffue
till oss oc Kronen aff same Falkeleye, som thennum bör oc
plictuge ere. — — Saa mange som icke haffue wore breffue paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
