Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
198 Fang —
nom icke kand wedes (tilstaaes, opfyldes) eller staa til sangs.”
Taussen. (Christi Pass. Hist. 1539. VI. a.) 2. Det, som intfatter,
indeholder noget; som udgiør endeel Ting af en vis Materie
(Jernfang, Træfang;) som hører til en vis Eiendom. (s. følgende Art.)
Fang, et. n. s. 1. Gods, Eiendeel overhovedet. ”Sættær nokær
AMan hen til annærs sin Kistæ, æller anneth sit Fang.” Er. Siæll.
Lov. III. 44. 2. Indbegreb af al den Grund, som hører til en
By, en Gaard, eller anden Jordeiendom. (”Gaardsens Fang”,
Grund og Eie, som tilhører den. Weilles Glossar. S. 256. Jvf.
Er. Siæll. Lov. III. 44.) Meget hyppigt i Skiøder og andre gamle
Breve; f. Ex. ”Met alt thet samme Egheberg Fang, (i Odsherred)
i hwat thet helst heder æller ær, met agræ, Ængæ, skowe,
Fiskewatn, Fægange, Möller, Möllestæthe, wath oc thywrt, ödhe oc bygd,
oc alt.... thesse forscrefnæ Gotzis tilliggelsæ oc Tilhöringæ.” (Dipl. af
1400.) ”Tingswitne, at Botorpe gard hauær saa meget Fang udi
fælætt emod Bögæsse fang oc lille Twedæ Fang, att han kan wæll frii sitt
quig emod forscreffnæ by, som hauæ horn emod horn.” 1504. (Scr.
R.D. IV. 349.) ”Wor oc fordom po samme fang (Faxinge Fang) een
by, kalledis Gamblegard, oc een annen by som kalledis
Koppagær.” ibid. p. 3533. 3. Fang eller Fangejord, i Særdeleshed
i det gamle Lovsprog: Jord, som en gift Mand kiøber til fælles
Bo; sforskiellig fra fæderne Jord (Arvejord), og Konejord,
som Hustruen har tilbragt Boet] Jvf. bl. a. Er. Siæll. L. I. 21
(”horæ mykæt theræ fang war.”) og I. 23: ”Ok swa mykæt
(jorth) til fang, sum the wiliæ;” (hvor paa begge Steder Talen
er om Jord-Trætte imellem Arvinger.) ;
fange, v. a. I ældre Skrifter hyppigt, hvor nu bruges faae. (Jvf.
Vid. S. Ordb. fanger, 3.) Men ogsaa i Bemærkelsen af faae
ɔ3: give, overgive, antvorde ”Warthær hænnæ blomstær fangæt
konæ til næsæ at dönæ.” H. Harpestr. II. 30. ”Jeg skal fange
hannem it dragit Sverd.” Hvitfeldt. 4to. Chronol. 3. Part. S. 180.
faragtig, adj. frygtagtig, frygtsom. ”Ther ware oc thesse mæntz
sielæ faragtughe aff vsigeligh rætzsell.” (1488.) Cod. R. 1586. f. 64 b.
Farbog, (Farebog), n. s. kaldtes fordum Præsternes Alterbog. (Moths
Ordb.) Breviarium: ”som er let at fare med.” (Langeb.) ”Hand
(Absalon) lod da beskrive Præste(ne) deris Breviaria oc Farböger,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
