Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
200 Fas —
Overs. har: lek wolde en don plas.) ”De giorde alle til lige
ith faff mod hannem oc dreffue hannem aff staden met steen.”
C. Pedersen. N. T. 1529. Ap. G. c. 8. ”Dog wille wij besee, met
huad frestelser Satanas haffuer giort saess til Christum.” A. Corvini
Postill, ved Petr. Parvus. 1539. I. 62.
fase, v. n. ”Farer og faser med stort Mod og Dristighed til noget:
ferocio.” Colding. Etymol. lat. p. 415. At fase: I1. overile sig
i sin Gierning; præcipitare, festinare. 2. lade sig overile og
betage af Vrede; ferocire. Moths Ordb. (Jvf. Sv. fasa, ræddes,
frygte; faslig, gruelig, skrækkelig. Isl. Fas, gestus.)
Faselighed, n. s. Rædsel, Skræk (Rædselstegn.) Sv. sasetlig,
skrækkelig; et Ord, der ogsaa findes som dansk hos Moth. ”Der vaar icke hoss
hannem (i Dødsstunden) nogen vederstyggelighed, icke end den
allermindste, ingen saselighed eller forferlighed, men han soffuede
södeligen hen.” Hans Mogensens Liigpr. ov. Jac. Hvitf. (1585.) f. T. 5.
fast, adj. og adv. 1. sikker, vis. ”Tha ieg fek spurth, ath theth
wor sasth.” Riimkr. (1495.) V. 247. 2. meget, særdeles. ”Till
mett er Folcket icke fast willige i thennom siellffwe.” Christ. III.
Reces. 1537. C. 21. 3. I Riimkrøn. 596 (”Tha spurde han fast,
hwor Kaarlen waar”) synes det at bemærke: strax, paa Stedet.
Fastegriis, n. s. Griis, som fødes om Foraaret, før Paaske, eller i
Fastetiden. I et Inventarium fra Sorøe Klosters Ladegaard, 1538,
Mand. næst før vor Frue Dag, forekommer blandt Qvæget: ”xx
Svijn, v. sastegrisse, xv. smaa grisse.” (”Julekalv og Fastegriis giør
Bonden rig og viis.” P. Syv.)
Fastehelgen, Fastehelligt, n. s. den kirkelige Fastetid; eller Tiden,
”fra Fastehelgens söndag oc intill then Söndag nest effther paaskæ”,
da Rettergang skulde ophøre ligesom i Julehellig og
Høsthellig. (Holbeks Stadsr. 1549. Ny D. Mag. I. 91.) ”Fran then
söndagh, som saftheheligt indganger.” (1488.) Cöd. R. 1586. f. 149.
”Framdeles fran Fastehelghen ingaar, ok til then Syndagh, i
hwelken ther sywngis Messe-Embit som begynnes quasi modo
geniti.” D. Overs. af Roeskilde Stadsr. XV. Aarh.) D. Mag. V- 338.
(Jvf. Julehelghen, 5østhelghen.)
fat, adj. manglende, som fattes. ”Och scal hannum inthet wordhæ
sath.” Hr. Michael. S. 23. ”For mig er glædhen wordhen fat.”
sst. S. 38. ”The ting, som them er fat.” S. 35. ”Edher war
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
