Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— feire 201
inthet fat.” S. 53. (Jvf. Ihres Gloss. I. 440; hvor han anfører fat i
ældre Svensk som Subst. defectus.)
faver, faur, s. fager.
Favntægt, n. s. Favntag, Omfavnelse. ”Hwii ladher thu mik swa
længhe forhindres aff thyne södesthe Faffnteckth.” (1488.) Cod. R.
1586. f. 137.
Feidepenge, n. s. Godtgiørelse for den Skade, som nogen har lidt
ved Feide. ”At the hafthe oppeboret for theræ scadhe oc
wedermaal fullæ Feydepenninghe.” Et Orfeidebrev af 1457.
Feilemarked, n. s. ”At ride Feilemarked”, en fordum (endnu i
16de Aarh.) iblandt Kongens Hofmænd brugelig Bytte-Leg, som
Ostersen beskriver, efter Beretning af en fornem Adelsmand, der
havde hørt fortælle derom af sin Fader, som Øienvidne og
Deeltager. (Jurid. Glossar. S. 277.) Beskrivelsen synes dog noget
ufuldstændig; der maatte forudsættes, at Byttet enten var ganske
frivilligt, eller at det foregik saaledes, at der var noget at vove.
Ordets Udledning af v. feile, er neppe ret sikker. I Frederik II.
Gaardsret 1562, Art. 25, findes derom: ”Forbiuder och konningen,
att ingen skal riide Feylemarckit, eller fare med nogen Daarespil.”
Det er formodentlig samme Leg, hvorom det hedder i den gamle Gaardsret
Art. 10: ”em forbiuder myn herre koning at ride fri market oc halde.”
(ɔ: at ride og holde Frimarked.) (Jvf. Rosenvinges Gaardsr. S. 587; og
en anden Forklaring over det sidste Sted hos K. Ancher, S Skrifter, II. 590)
feir, adj. (En anden Form af fager; Angels. fæyer.) Smuk,
skion, blomstrende. (”Den feireste Tid om Aaret.” P. Syvs
Ordspr. II. S. 5.) ”So som quemmer best .... oc feyerst er at
höre.” Lucidar. p. 7. ”Naar blomsteret staar i sin feyerste maade.”
Taussen. 1539. (Post. Sommerd. 43 b.) ”Naar Legen er feirest,
er han bedst at lade fare.” Ordspr. (S. 131.)
”Ieg er io sterck, foruden meen,
har smucke, feyre oc friske Been.”
(Dav. Lyndsay, overs. af J. Madsen. 1591. f. 169. p.)
Feir, n. s. Skiønhed, udvortes Anseelse. ”O Israels Feyr, hand er
saaret paa dine Höye.” Svanings Bibel. 1647. 2 Sam. 1, 19.
(I nyere Oversættelser: Deilighed, Pryd.)
”Man skal have somt for Huld og Feir,
Somt for Kuld oc Veir.” (H. Thomesens Ordsprogsaml.)
feire, v. a. smykke; besmykke, sætte Sminke paa. (”At feire der
afskyeligste Last ” P. Syvs Ordspr. II. 173.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
