Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Flaaekniv 207
Fiordsild, n. s. Sild, som fanges inde i en Fiord. ”Sex Lagenas
Alecum, dictorum LFLiorthsild .... aut pro qualibet lagena, anno
quo aleca ibidem in passagio non capiuntur, duos solidos
grossorum.” (Af et Fæstebrev paa Gods i Meerløse Herred, tilhørende
Ringsted Kloster. 1402.)
Firmelse, n. s. den catholske Indvielse af Ungdommen, i Stedet for
Confirmation. (T. Firmelung.) ”ltem nar Bispen will giöre
Firmelsse, tha legges then menige Almughe tiil at holle hannum.”
(Klageskr. mod Bisper og Geistlighed fra Christ. II. Tid. ) D. Mag. I. 360.
Fiskebænk, n. s. En Bænk, eller et Udsalgssted, hvor Fisk falholdes;
(ligesom Slagterbænk.) K. Hanses Privilegier for
Trefoldigheds-Gilde i Odense. 1490. 5
fiæle, v. a. skiule, døelge, hylle ”Ællær of börn æræ fwa stinnæ,
at the kunnæ fiælæ oc lönæ.” J. Lov. II. 97. ”Thæn som hyliær
ællær fiælær inwolenæ.” Gl. D. Bib. 3 Moseb. 4, 2. ”Then thro,
ther i hennes hierthæ war fyeldh.” Lucidarius. Brandt. p. 10.
(’Bevises, at de have fiælet eller dølget med Tyvnet, da blive de Tyv.” D. Lov.
VI. 17. 17.) ”Han kan ilde stiæle, som ikke kan fiæle.” P. Syvs Ordspr. I. 463.
Fiælster, n. s. (af fiæle.) Et Skiul, lønligt Skiulested. ”Da wil
han der med gierne were y fielster oc löndom.” Taussen. Post.
Sommerd. f. 94. ”Han myrde saa mangen i Fiælster oc Skiul.”
Lyschander. Grønl. Krøn. 1608. G. 4. (Jvf. Er. Siæll. L. II. 15: ”Tho
hauæ han dagh ok nattæ rum til fiælstræ”; hvor sildigere Haandskrifter
have: til at fiælæ sig.) ;
Fiør, n. s. Liv; kun i det sieldne (hos Vedel forekommende)
Udtryk: Fiøsr og Fæ ɔ: Liv og Gods. (Isl. Fiör. Angels. Feorth.
jvf. Ihre. Gloss. I. 481.) ”Han lagde sig til stor Ære, at hand
kunde tage liff oc gods, fiör oc fæ fra huem hannem lystet.”
Vedels Saxo. 1575. p. 4. ”Huilcken fredlösf mand, som feider
paa sit Fæderneland .... han miste Fiör oc Fæ, det er Gods oc
Liff.” sammest. p. 100. (p. 36. 331. 483.)
Flaaekniv, n. s. (Formodentlig en Kniv til at flaae Huden af
slagtede Kreature) I et Inventarium fra Bregentved Gaard
17. Aug. 1494 forekommer blandt andet Kiøkkentøi: ”ij gammelle
tenkanner, iij stolskeedher, (Staalskeer ɔ: Jernskeer) en kockknyf, ij
flooknyffue, en stor mowlling, ij brandhejern, eth braspyd”, o. s. v.
(D. Mag. 3. Række. III. 283.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
