Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
208 flad —
flad, adj. i Bemærkelsen: enfoldig, taabeltig. ”Hwar saaræ war
qwindhen then tiid flad.” (Hr. Michael. S. 153.) ”Alle willæ
then Fladhæ daare” (giøre Nar af den Enfoldige.) P. Lolle. 978.
”Det er fladt at drukne paa tørt Land.” P. Syv. I. 101. (jvf. Slædie.)
Fladkage, en. Tynd Kage (Fladbrød.) ”Usyrede fladkager.” Taussen.
2 Moseb. 29, 3. (I Gl. D. Bib. ”pannækaghe vthæn swrdey.”)
Fladseng, n. s. et paa Gulvet opredt Leie: ”Stratum”. Henr. Faber.
Vocabular. 1563. p. 233. (”Mandat om dennem, som udi Fladseng
findes sammen.” 1616. L. Ewensen. Samling af jurid. Materier.
1785. II. 2. S. 9.)
flagre, v. n. forekommer hos Taussen om løs, ubestemt, utilforladelig
Tale, hvori man ikke siger sin Mening reent ud (eller hykler, logrer
for En.) ”Han ffagrer icke nu lenger for hende .... eller
lader hende bliffue y tuiffult, men giffuer hende en endelig kort
affked.” (Postill. Vinterd. f. 182.) Jvf. det sv. fleckra,
flickraadulari. Ihre. Glossar. I. 494.
Flakføring, n. s. Et Ord med usikker Betydning, som forekommer
et Sted hos Taussen; formodentlig af v. flakke; en upaalidelig
Person, som ikke er at troe? ”Thij beder Paulus .... att wille de
effterfylle nogen, de da wilde effterfylle de gode .... oc icke hwer
flackföring oc falsk apostel, som kommer vnder det christelige
naffn, oc will siunes noget at were.” Taussens Postill. (1539.)
Sommerd. f. 301, b. (Jvf. Fladforing: Reinike Fos. 1555. f. 62, p.
Maaskee Flædføring?)
Flaktidende, n. s. et udspredt, uefterretteligt Rygte, Byrygte;
”Flyvetidende” (Rumores. Colding. Dict. Herlov.)
Flaskejord, n. s. formodentlig en afsides liggende Jordstrimmel, der
ligesom er afrevet, eller frarevet en Mark. (jvf. Ordet Flask,
Flaske, D. Dial. Lex. S. 117; og Isl. Flaski, en løsreven Splint
af Træ.) ”Eptherdi Lougen formelder, att naar Marckeskiell sueris,
tha beholder enhuer offuer Marckeskiell hues han haffuer adkomme
paa; thet icke heller findis for nogen Flafkeiordt eller Griffsjordt.
som formedelst Marckeskiell pleiger och wonligt er att opgiffuis.”
Dombrev af 1587. (Rosenv. IV. S. 108. Jvf. Jydske L. II. 21.)
Fleskesøndag, n. s. Søndagen før Faste; Fastelavnssondag. I et
Tingsvidne paa Ebeltofte Byting af 1533 vidnes af 8 lovfaste
Dannemænd, at det af Arilds Tid har været Sædvane i Byen:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
