Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Frtykke 209
”at thee haffwe hafft theris Fastelagens Leeg frij fraa
FPleskesöndag oc saa thee viij dage omkriing.” (Hvilken udenbyes Mand der
kom til Byen i disse 8 Fastelavnsdage, da toge de 1 Hvid af ham, eller mere
om han vilde give det; hvorfor han kunde faae saa meget Øl, han vilde drikke
den Dag ud. Vilde han ikke give denne Hvid, da toge de af hans Sager
(”Farekoster”) til Pant for en Hvid, indtil han løste det.) s. Ny D. Mag. I. 26.
Flodemaal, n. s. (Isl. fsædarmal.) 1. Havets Høide, naar det
er steget ved Flod (naar det floder eller fløder.) ”Æn kombær
thæt swa æftær, at (han) hittær thæt (Vraget) a flothæmal.” Er.
Siæll. L. III. 58. (VI. 18.) ”Der som Haffuet .... er vndertiden
dybt, vndertiden grundt, effter som Vandet giör sin Flodemaal.”
Vedels Saxo. 245. (Jvf. S. 24, hvor Talen er om ”imvigs Fiord,
eller det nuværende Agger-Sund”, hvor i fordum Tid var næste Seilads ud
til Vestersøørn, ”oc er nu paa denne dag efterfylt ved Flaademaal med
Hafffand.) 2. En vis, med Hensyn til de omboende Jordbrugeres
Tarv fastsat Vandhøide i en Mølledam; eller det Maal,
hvorefter Vandet i Dammen maa opsamles eller stemmes. ”The
aff Atzertorp .... haffue nytt samme Möller med Damsholdt udi
höigeste Flodmaale, huilcket, som Wy formercke, ey heller med
Flodemaal giör nogen synderlig Skade.” Dom af 1587. (Rosenv.
IV. 108.) ”Laughheft er thrinne flothmal uten keer” (kæræ.)
J. Lov. I. 57. (Her maa det bemærke Møllevandets upaaklagede
Løb og Opdæmning til Møllens Brug i et Aar; Aarsløb. 3Ivof.
Rosenvinges Anm. 3. S. 117.)
Flot, (Slaad,) n. s. flydende Fedt. (Isl. Flot. Sv. Flott. Jvf.
det angels. Flot-smere.) ”Thet flot, af henne löpær” (af den
stegte Gaas.) Cod. Magn. 187. fol. 36. (Lægebog fra XIV. Sec.)
”Galtæ-flot”: Svinefedt af en Galt. sammest. f. 38.
Fluemsøl, n. s. Navn paa et Insect; for det lat. Hepiolus, i Vocab.
varior. Expos. 1576. f. 94.
Flunkeskytte, n. s. Et ellers ubekiendt 5-† som maaskee svarer til
det nyere Slumpeskytte (en uøvet Skytte, der kun træffer ved
Hændelse.) ”Men der Achilles haffde flaget hannem (Hector)
ihiel, da fordristed sig huer flunckeskytte til at see paa hannem.”
A. S. Vedel over Johan Friis. 1571. f. B, 7.
Flykke, (et.) Et stort Kiødstykke; f. Ex. en Svineside. ”Flycketh
hængher eij saa högt, at hwnden wenther segh ey beeneth.” P. Lolles
Ordspr. Nr. 736. ”40 Flöcke Flesk” (Svinesider) nævnes i en Forteg-
14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
