Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Flærd 211
(hun den) wdi flædet wdmed wandbancken.” 5 Moseb. af H. Taus-
sen. 1535. L. 1. (Exod. C. 2.)
Flædehav, et. Rørhav. (H. Taussen, om det røde Hav.) ”Dine
landemercker wil ieg legge fraa flædehawet oc indtil philisterns
haw.” 2 Moseb. 23, 31. (”rödhe haff, ællær mæreth”: har den
gammeld. Bibelovers. ”rödhe mæræth.” 4 Moseb. 21, 4. ”ad
væyen til Flædehawit.” Taussen.) ”Oc löfte Græshopperne op oc
kaste dennom neder wdi flædehavet.” Samme. 2 Moseb. 10, 19.
(”das Schilfmeer.” L.)
Flædejord, n. s. Et af en nyere Forfatter anført Ord, som ikke er
forekommet mig. ”Fed og god Jordbund, eller den i
Middelalderens Documenter saakaldte Flædejord.” G. L. Badens Afhandl.
i Fædrelandets Culturhist. IIl. S. 12.
Flædie, Flæde, n. s. 1. Daarlighed, Enfoldighed; eller letsindig
Adfærd, Narreværk. (Sv. Flättje.) ”Læde giör Flædie”
(”Ladhed lærer Laster.” P. Syv. Ordspr. I. 246.) ”Dend er icke flad,
som fledie byder, men dend som lyder.” Eller: ”Den er ikke
flad, som byder, men som vedtager.” P. Syv. Ordspr. I. 37.
2. Dorskhed, Sløvhed. ”Lang Aften-glæde giör lang
Morgenflæde.” (Et Ordspr. hos P. Syv, anført af J. Olafsen.)
Flække, n. s. En Revne, et flækket Sted. ”At Herren giorde
saadant it Flecke paa Vsa.” (”einen solchen Riss.” L.) Bib. 1550.
1 Krøn. 13, 11.
flænge, v. a. pidske, hudflette. ”Ok the flængdhe them.”
(flagellabant.) Gammeld. Bib. 2 Moseb. 5, 14. ”Jak war flængder allen
daghen.” Cod. Reg. 1390. fol. 148. ”bwnden til stödhen, till at
flænghes.” (om Christus.) Gammeld. Bønneb. Cod. Reg. 1614. —
Deraf: Flængelse, Hudflettelse. (Bønneb. 1497. Cod. Thott. 553.)
Flærd, n. s. Falskhed, Bedrageti: dolus. (Isl. og Gl. Sv. Flärd.
Angels. Fleard, nugæ; fleardan, errare.) ”FIærdh ok
skrymptæn ij skrifftæmal.” Cod. Reg. 1390. fol. 162. ”For vdhen alskens
falsk oc alskens flærd.” Flores og Blantzeflor. 1509. f. 2.
”I hvo som ikke vil segle i Dag,
Han tiener sin Herre med Flærd.” K. V. Nyerups Udg. II. S. 221.
(I K. Christoffers svenske Lov, Köb. B. L. L. c. 3, forekommer en særegen
Forklaring over Forskiel paa Falsk og Flærd. Dert sidste er: ”ther man sæl
ondt för godt, mängt for omängd”; Falsk derimod, naar man skiuler
det Slette blandt det Gode; en Adskillelse, som Ihre dog viser, at være
14*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
