Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
212 Flærd —
vilkaarllg, og ikke overholdt. Jvf. Schlyter, Glossar. til Uppl. Lag. p. 319:
”Flærth, falsk vara.” Han anfører tillige Isl. flår, svigagtig; flårædi,
Svig. I det nyere Sv. har Bemærkelsen af Flärd antaget en Modification,
da det nu nærmest bruges om forfængeligt Skin, eller det, som skuffer ved
udvortes Prunk og Sminke.)
Flød, n. s. Flodd, Udftlodd. ”AI den Stund, hun haffuer det flöd.”
Bib. 1550. 3 Moseb. 15, 25. ”Blodflöd.” sst. 15, 19. ”Udfsfföd.”
sst. 15, 2. 22, 4. ”Alle som haffue Röde vdsflöd.” (”Eiterflüsse”. L.)
4 Moseb. 5, 2. ;
fløde, v. n. 1. (om Havet;) stige paa Grund af Floden. ”Naar
Vandet flöder, da kand ingen giöre forskel paa hende” (Havnen.)
Vedels Saxo. 386. ”Naar Haffuet enten flödde eller falt.” sst. 458.
2. oversvømme, overskylle ”Engi man ma flöthæ annen manz
iorth uten hans wili.” J. Lov. I. 57. (Jvf. de øvrige Steder, hvor Ordet
findes i samme Capitel.)
fløme, v. a. Et ualmindeligt Ord, som i Diplomet, hvor det
forekommer, enten bemærker: at rømme; eller misfare, handle ilde og
skiødesløst med. (Jvf. Isl. sæma, flæma burt, fordrive, forjage.)
”Oc ath the ey sfuo aff faræ oc flömæ lænen oc Koningens slot, som the
haue her til giort, men redhe thöm ther paa huer i syn sftadh, ath the
göre theres ræghenscap huer aff the læn som han innæ hanmer, nar hanum
worther til sacth.” (Dr. Margrethes aabne Brev til Fyenboerne. 1396. Udv.
D. Dipl. S. 59. Hvitfeldt har i sit Aftryk af dette Diplom: ”affare og
skende.”)
fode, v. n. tage Fodfæste, staae. (T. fussen.) ”Osf skal oc bön
wedes .... om wy ellers bede rettelig, sode fast paa den rette
grond.” Taussen. 1539. (Post. Sommerd. f. 59.) 7
Fodebyld, (Fotæbyld) hos Henr. Harpestreng for Podagra. I. 76.
(63. 78 o. fl) Ligeledes Fodesot, (Fotæsot.) sst. I. 10. II. 4. 21.
Foderbomme, n. s. synes at bemærke: et Skriin eller anden
Indretning til at gienme Hestefoder i, paa Reiser; ligesom Madbomme.
[Det forekommer i øvrigt, hvor der omtales et Øg og en bruun
Klod ɔ: (en Plag, ung Hest) ”som hans Foder-Bomme sad
paa”; og synes da paa en Maade at svare til en Fodersæt.]
Rosenvinges Gl. Domme. IV. 39.
Fodermarsk, (Foermarsk,) n. s. Embedsmand eller Hofbetient, som
havde Opsyn over Stalden og Kongens Heste. Saaledes ogsaa
hos en Biskop eller Prælat. ”Erlig velbyrdig swend Knut Perssen,
vor keriste naadigiste Herris foermarsk”: (i en Herredagsdom over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
