Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— fol 213
Niels Brahe. 1525.) ”Thesse forne gaarde haffuer icke suaredt
nogen anden end Sognnepresten til Ingelstrup med Landgilde,
gaardfestning, dagswercke ellir andin herlighedt; wden alleniste
att huer haffuir giifuitt vi fk. tiill Lundegaardt, naar de icke holle
Bispens formarsk.” (Lunde Stifts Landebog. 2. Deel. p. 630.) Jvf.
Fordelse. (Kongens Fodermarsk nævnes i Christ. III. Reces 1537, C. 25,
sfom den, der dømte i Rerssager imellem Husbonde og Svend, og hvis Dom
skulde gielde saa fuldt som en Dom ved Kongens Retterting.)
Foderusd, et. Stud eller Qvægshøved, som tilforn Kronens eller
Adelens Bønder skulde fodre Vinteren over, som en Deel af
Landgilden; kaldtes ogsaa Fødenød. (s. Dipl. af 7. Decbr. 1467. Nyt
Hist. Tidsskr. V. S. 234.) — Deraf:
Foernodspenge, en vis Afgift i Penge, i Stedet for at holde
Fodernød. Ar. Berndisen. II. S. 101.
Foderskat, n. s. Afgift som ydes til Hestefoder. ”I hwilket breff
I scriffue .... at wy skulde legge en sotherskat vpa.” (Et Br. af
Christ. I. 1455. Suhms Nye Samlinger. III. S. 340.)
Fogedgvlden, n. s. I det 16de Aarh. en vis Indtægt eller
Godtgiørelse, som undertiden tilstodes Lehnsmænd paa kongelige Gaarde
og Slotte, for at have Opsigt med Lehnet, naar de ikke nød anden
Indtægt deraf. Landstommer Lave Beck fik 1572 Forlehning paa
Roskildegaard og Skioldenæs, kun imod at nyde Avlen paa Gaardene, og sin
Fogedgylden, ”som er den 10de Penge af alt Sagefald og Gaardfæstning”;
hvorimod Kongen skulde have al den øvrige visse og uvisse Indkomst. (Siæll.
Register. XI. 1-2. s. Jacobsen om Kongl. Nathold, m. m. Hist. Tidsskr. II. 10.)
Fogedkiøsb, n. s. et Slags Havnetold i Middelalderen. (G. L. Baden
forklarer dens Oprindelse af Kongernes ældgamle Forkiøbsret, som
udøvedes af deres Fogeder. Jurid. Ordb. 1822. I. 153. Afhandl. til
den danske Culturhist. II. 432.) Christian I. giver 1449 Mariager
Kloster en fri Havn i en Vig af Hobro Fiord hvor alle de, ”som
i forneffnte Haffn komme, maa kiöbe oc selge, oc frie at fare,
uden Told oc Fogedtkiöb deraf at giffue.” D. Mag. VI. 73.
Fogedsvend, n. s. en Skriver eller Fuldmægtig hos en Foged(?).
”Tha war for Retthe mött .... Rasmus Niellsen, fordum
Fogidfwend udi Wor Kiöbstedt Othense.” (En Dom af 1596.)
Rosenvinge. 4 Bd. p. 454.
fol, (sool,) adj. tosset, taabelig, gal. ”Hade ieg ey hollet meg
saa fool.” Riimkrøn. 5583. (Efter en ældre, rigtigere Læsemaade.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
