Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Forbed 215
Foraade, (lore-aade,) modsat: Efteraade. s. Aade.
Foragt, (Sor-Agt,) s. Forsæt, Overlæg, beraad Hu. ”Hwo som
hugger hand eller food aff nooker .... udi wredhe eller met
soracht.” K. Christoffers Stadsr. f. Kiøbenh. 1443. VI. 11. (Ligeledes
VI. 16. 23.) ”Ey mæth nogher manås wyliæ elder foracht.” Ribe
Stadsret; dansk Overs. § 56. ”Uden Nogen giorde det med
Foragt oc Svig.” Jertegns Post. fol. 89, p. ”Tha vor thet aff hans
Vanuittighed, och icke af hans Foragtt.” Dom 1552. (Rosenv.
I. 200.) (v. foreagte, overveie, betænke; i den danske Overs. af
Roeskilde Stadsr. af Er. Glipping. Rosenvinge’s Gaardsr. S. 181.)
forarge, v. a. I. forværre, giøre slettere, ringere. (forarge sig,
forarges, blive slettere.) ”Engelunde thenom at forarge, men
heller Gudh til loff at forbethre.” Dipl. 1477. (D. Mag. II. p. 22.)
”Nw er for osf kommet, at öllet er meghet sorarghet, oc er wor
kiöpstæl möghet till forfangh.” Christian L Brev om Brygning i
Odense. 1461. ”Hun haffuer plat ingen forbedring faaet, men
fast meer forarget seg, bode paa legom oc gods.” Taussen.
(1539. Post. Sommerd. 311, a.) ”Fetaalien (Fetallien) foraargis udi
tuchthussit dagligens saa snart ieg uender röggen.” (Egenhændig Memorial
af K. Christian IV. ud. Aar.) ”Hvorofver Jorden formedelst idelig .
jordskiærpende Sæd forargis.” Ar. Berntsen. I. S. 43. 2. skade, fordærve.
”Huo som forarger Stadzens Plancker eller Wernn, och kryber
under eller offuer dennom.” Alm. Stadsr. 1484. § 104.
(Rosenvinges Udg. S. 554.) 3. forlede til Ondt; (den nyere
Bemærkelse.) ”Forarger dit höyre Öye dig.” Bib. 1550. (ärgert
dich.” L. ”Om thit höyre öyge er tig orsage til fald.” H. Michelsens Overs.)
Forbed, n. s. 1. Herredømme, Raadighed. ”Dytmersken var nu
kommen under de Danskis forbeed.” Hvitfeldt. 4to. I. 39. ”De
(Hansestæderne) maa drage allesteds met deris Kiöbmandskaff ...
i Kongens Forbed.” (1368.) Hvitf. 4to. 2. Part. Chronol. p. 601.
2. District, Territorium, Omraad. ”Ikke heller bygge udi Byen
noget Taarn eller Feste, eller udi Stadens Forbed.” Hvitf. Fol.
I. p. 316. ”Græssgang oc Fellet met Skowhugge vdi Reffuels Byes
Forbed oc Fang.” Hvitfeldt. 4to. Chronol. 2. Part. 1601. p. 9.
”At du haffver tilholdet Presterne udi dit Forbeed, paa
Landemöde hvor de komme sammen, ved deres Eed at forplicte sig”;
o. s. v. Hvitf. Fol. I S. 268. 3. At tage i Forbed ɔ: i Beskier-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
