Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
218 fordagtinge —
fordagtinge oc forsuare.” Rein. Fos. 1555. f. 146. ”Den rette oc
sande Adel .... skal fordagtinge, forsuare oc beskerme Encker oc
faderlöse Börn.” sst. f. 6. ”P”De uille icke offuergiffue Synden; ia
de ville end være rosede der til, eller sordagtinge (besmykke)
deris Synder.” P. Tidemands Postill. 1564. (1577. fol. 112, b.)
”Borgere oc menigheth uthi wor oc kronens köpsted
köpmanhaffuen .... att forsware oc fordeghtinge til rætte.” Kiøbenhavns
Privil. af K. Hans. 1485.
forde, v. a. fremme, forfremme, befordre. ”Oc engte her wti at hindræ,
wden helder at sordhe i alle madæ.” Dipl. 1402. (Udv. d. Dipl. S.145.)
”Io raskeræ han skil thöm fran sich, oc forther thöm affstædh, io
bæthræ er thet.” Dr. Margr. Instruction. 1404. (Ny D. Mag. VI. 253.)
”Gudh all een, som off kan fræme oc sordhe.” Riimkrøn. 1495.
V. 2822. ”Her findis well mange ij Danmarck ther gierne wille
forde Luthers anslag.” P. Eliæ. (Svar til H. Mikkelsen. 1527. fol.
C. 2.) P”Thin herris anslagh schulle ther aff meer spijldis, en
sordes oc fremmes.” sammest. fol. F, 3. ”forde oc formeræ gwdz
bwd.” Samme. Biskopp. Giensv. 1533. fol. Ee, 1I. ”Gudz blydhed
wære offuer off oc forde wort handewerck.” Fr. Wormordsen. Dav. Ps. 89.
(1528.) ”En raadlös magt falder aff syn eghen tynge; men et maadeligt
welde pleye guder oc sa at forde oc fræmme.” P. Eliæ: en kort Underv.
t. christel. Forening (1534.) fol. E, 4. (Sv. forda. Ihre. Gloss. I. 520.)
forde sig, v. r. skynde sig bort, søge i Hast at undkomme. ”De
fordede sig huer det beste de kunde, oc dermed flydde al Hæren,
som var offuerbleffuen.” Claussens Snorre. 510.
Forde, n. s. Færd, Indretning; Adfærd; (er samme Ord som Fore.)
”Fuld ynckæligæe æræ mynæ fordhæ.” Hr. Michael. S. 178. ”All
Verden veed aff din Forde.” (J. Francisci Ærevers t. A. Vedel. 1574.)
fordele, v. a. stævne, kalde for Retten, anlægge Søgsmaal imod.
”Saa fremt som presten iche will lade siig aff boenden fordielle
tiill tingge.” (Et Brev af Christian III. 1542.)
Fordelse, n. s. Befordring, Vognbefordring. ”Mange komme tiill
theris by oc siighe thennom at være waaris tienere, oc begere
sordelse aff thennom, som ey haffue vore breff.” Christ. II. Privileg.
for Helsingør. 1516. (Suhms Saml. II. 1. S. 143.) Ivf v. forde og
forforde. ”Tha skickæ saadanne böndher (som besidde Præsternes
Annexgaarde, i Byer, hvor Erkebiskoppens Skudgaarde findes)
wore Cancellær, Clærcker oc theris tiæneræ sænghæ, oc holdhæ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
