Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
220 fordre —
stand, Euangelium haffuer været fordret eller forhindret.” A. Vedel.
(Fort. t. Saxo.) ”At fordre Guds Ords fremgang.” sst. S. 358.
fordrikke, v. a. giøre drukken, drikke fuld. ”Ieg hade fordruckit
the wechtere saa.” Riimkrøn. S. 1970.
Fordring, n. s. Fremme, Gavn, Befordring. ”Huilcket bleff
hannem siden til större forhindring, end fordring.” Vedels Saxo. 321.
(Ligeledes S. 334.) ;
fordriste (sig,) v. n. og r. stole paa, forlade sig paa. ”Forrædere,
som fordristede mere paa deris Snedighed, end Styrcke.” Vedels
Saxo. 450. ”Ilan fordristede sig saa meget paa dennem, at han
bröd det forbund.” sst. S. 78. — Deraf: Fordristelse.
”PFordristelsse er off metföd, i det ath wij fordriifste ofsf wed wore
egne gerninger ath worde salige.” A. Corvini Postill ved Petr.
Parvus. 1539. I. 50.
fordumdags, adv. tilforn, i forrige Tider (fordum.) ”Agheren,
fordumdaghis Ephronis, ær stadfestit.” Gammeld. Bib. 1 Moseb. 23,17.
fordyrke, v. a. giøre dyrere, fordyre. ”At them görss hinder oc
forfang i theris by Mariebo aff forköbere oc forprangere, som ther
arlige ligge oc fordyrecke met forprang oc dyrt köb alt thet
forne Convent skulle indköbe til them.” (Dipl. af K. Hans.) 1488.
fordøie, v. a. øde, sætte overstyr, tilsætte ”Hand sancker til andre
oc andre skulle sordaaye det.” Bib. 1550. Syr. 14, 4.
(”verprassen”. L.) ”Mange fandis, som fordaaiede meget med
wskickelig drick.” Vedels Saxo. 1575. S. 182. ”Alt hues byte
hand haffde faaet vden Lands, det sordaaiede han met
offuerflödighed.” sst. p. 76. ”Skal ieg til det hedenske Land, sordöie
mit unge Liv.” (Fru Grimhilds 3die Vise.)
Fore, n. s. Adfærd, Opførsel; (d. s. som Forde.) ”Paa saadane
samme sore oc fachter, som han wor won (wan) att haffue, kende
de hannom.” Taussens Post. 1539. (Sommerd. f. 11. p.
”Faverlig var hennes Fore, for Kongen monne hun gaae.” K. Vis.
Nyerup. III. 3J00. ”Snarlig var hans Fore.” sst. III. 387.
”Paa Gulffuit brugte ieg tit vnderlig fore,
At jeg kunde Eder forlyste oc more.”
Daxv. Lyndsay, ved Jac. Mattsøn. 1591. S. 130.
forebære, (forbære,) v. a. forevende, give til Undskyldning, fremføre
til sit Forsvar. (jvf. Vid. S. Ordb. I. 229.) ”Den Kone maa meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
