Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
222 Forfald —
Perssen vaar i hans Husbundis Forfald, först i Skoffven at hugge
Riüs, och siden i Viburg medt samme Riis.” (Rosenv. Domme.
III. 91.) ”Tand tilstedde dem at giöre hans Forfald.” (træde
i hans Sted.) Vedels Saxo. S. 172.
Forfang, n. s. Hinder, Afbræk, Skade. ”Det Forfang oc gienhold,
der Gud lagde paa hanss legom.” Taussen. 1539. (Post. Vinterd.
fol. 146, p) ”At Byen ey skulde ..... giöres ydermere forsang
vdi nogen maade.” Vedels Saxo. 465.
forfange, v. a. hindre, formene. ”forfangæ them at göræ illæ.”
J. Lov. (Fortalen.)
forfangen, adj. v. forurettet, behandlet ubilligt. ”Skiödebreffnet skal
formelde, att the udi skiffthe skulle were sorfangen, oc therforre
oc under thett Skin saadan Gaffue er giortt.” Dom 1591.
(Rosenvinge. IV. 269.) ”Hand formeente sig vdi atskillige maade
forfangen at vere.” Hvitf. 4to. 2. Part. Chron. p. 103. (jvf. forfaae.)
forfare, v. n. forgaae, ødelægges, fordærves, blive til intet. ”Hwo
som troer paa Christum, han forsarer ingenledis.” Chr. Pedersen.
(Om vor Herris Død. 1531. f. A, 8.) ”Du drest mine fiende
tilbage, de fölle (fulde, faldt) oc sorfore for dit ansicte.” Samme.
(Davids Ps. 1531. f. B, 6.) ”Skyerne forfore for hans clare
ansicte.” sammest. C, 5. [Ogsaa n. pass. ”At siælen æy skal
forfares, som tw meth thit dyræ blod igenlösdhe.” D. Bønneb. 1497.
Cod. Th. 553. 4to. ”Der er mere skade ath en siell forsares, en
twsinde menniskess kroppe.” Jert. Post. 1515. f. 344. ”At al
almuen ey forfarisf skal.” sammest. 109, a.]
forfeire, v. a. besmykke, sætte i bedre Lys, sætte Sminke paa. ”At
sorseyræ en lögn.” P. Eliæ. (Biskopp. Giensvar.) ”Han forfeirede
Lensmendenes sag, oc giorde obenbarligen deris vndskyldning.”
Vedels Saxo. 331. ”At hand i saa Maade kunde sorseyre sin
sag mod Torben Oxe, som hand lod henge.” Hvitf. 4to. (Christ. II.
1596. p. 60.) ”neres siuge Sag forfeire oc læge.” Hegelunds
Susanna. 1579. f. 41, a. ”Synden forfeire oc smycke.” sammest. 16, 6.
forfinde, v. a. tilkiende ved Dom. ”Han haffuer werit offuerbödig
och wille gerne annamme, huis han ville udlægge, och
Herridtzfogidhen wille hannom forsfinde.” Dom 1582. (Rosenv. IV. 12.)
forforde, v. a. befordre, skaffe Vognbefordring. ”Tha skulle the ey
plectige være saadanne at sorfordre oc fremskicke pa theris be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>