Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— forgieves 7223
kostningh.” Christian II. Privileg. for Helsingøor. 1516. (Suhms
Saml. II. 1. S. 144.)
forfæles, v. d. n. pass. bruges jævnlig af Taussen for: forfærdes.
(F. Ex. ”at de hade gruet oc forfæledes for at lægge saadan en
person for had.” Post. Vinterd. f. 4, p. ”Maa man icke sorsæles
ved saadane Guds löndome.” sammest. f. 43, p.) Paa samme Side
læses dog: ”Lader eder icke forfære.” — ”Vor nature forsæles wed
CGuds nærwerelse.” sammest. f. 44, a; og: ”ieg er icke hyd
kommen att sorsære eder.” f. 44, b. (Jvf. Vinterd. f. 89, a. o. fl. St.)
forfølge, v. a. fortsætte ”Biscop Suend .... forfulde sin bygning.”
Vedels Saxo. 248. ”Att de scriffne noget ypperligere, eller oc
forfölge hues som fattis vdi denne Krönicke.” sammest. Fort. 22
forføre, adj. 1. bortføre, flytte. ”Forföre syt Guodz-t paa nogen
anden Stedt.” Christ. II. Verdsl. L. C. 9. 2. fremfoøre, foredrage,
forebringe, fortælle. ”Eller Sagen er hannem wrangt forfördt.”
Christ. III. Reces. 1547. ”Hr. Ivers Sag .... hwilken E. K. Mayt:
er icke rett forfördt.” Brev fra H. Taussen til Frederik II. 1560.
(D. Mag. 3. Række. III. 3014.) ”At forføre noget hemmeligt til
En”: Vedels Saxo. 469. 3. bagtale (beføre.) ”Effterdi de kunde
ingen vitterlig sag faa imod hannem, forförde de hannem for
Kongen.” Vedels Saxo. 265. ”Kongens slect oc Frender, som....
falskeligen belöye oc forförde hannem.” sst. 274. 4. bedrage, føre
bag Lyset. ”At daare oc forföre hannem.” Vedels Saxo. 95.
”Kongen lod sig forföre.” sst. 274.
Forgang, n. s. Fortrin, For-Ret. ”Swo skal han hauæ forgang,
och efter hansz eeth scal ther dömæs.” (tunce ille prævalebit.)
Ribe Stadsr. af Er. Glipping. (Rosenv. S. 257.)
Forg?ngsgrinoe, n. s. en Qvinde, som gaaer for Borde, eller opvarter
ved et Bryllup, eller andet Gilde. ”Hwad heller dette brullups folck
horde henne til, eller ey, hwad heller hun wor een aff
forgangsquinderne, eller ey.” Taussens Postill. (1539.) Vinterd. 106, b.
”xxiv. Par Folck, meth theris Börn oc Dötter, oc thereblandt
skal oc were regnet Forgangsqvinderne.” Christ. III. Reces. 1557. § 4.
— Forgangsfolk: ”Hun befaler sorgangssolket, att de skulle
wden tuiffuel giöre hwad han siger dennom for.” Taussens Postill.
Vinterd. 107, a.
forgieves, adv. i Bemærkelsen: uden Vederlag eller Betaling; (gratis.
T. umsonst.) ”Vilt du icke tage Kaarsset paa dig aldeles for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
