Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
224 forgieves —
geffuis, foruden al tieneste oc Lön.” C. Pedersen: om Vor Herres
Død. 1531. A, 4. ”Gud gasff Abraham den arfsf forgieffuiss ved
forjetterne.” Sammes Ny Test. Galat. 3, 18.
forgiøre, v. a. 1. giøre af med. ”Wij kunde ladet .... tage
hanwm aff dage .... eller oc i andre mode forgiort hanwm.”
P. Eliæ. Svar til H. Mich. 1527. 2. forbryde. ”Forthy at jorth
ma ængen man til fulz forgöræ utæn with konung.” Er. Siæll.
Lov. II. I. ”Hvad han med saadan Misgierning forgiort haver.”
D. Lov. VI. 17. 4. Ö
Forhold, n. s. Handlingen at forholde een noget; Hindring, Vægring.
”B. Struck haffuer giort hannum Forholdt therpaa, saa hand icke
sin Kiede igen bekomme kunde.” Dom 1590. (Rosen. IV. 221.)
forholde, v. a. 1. holde tilbage, opholde. (”At de der met skulde
forholdis.” Vedels Saxo. 27.) 2. udsætte. ”En wnyttelige
Poenitentz, som sorholtis .... til den yderste Time.” Vedels Saxo. 522.
(”at kongen vilde dissimellem forholde met denne Straff.” sst. 394.)
3. dølge, fortie. Saxo. S. 95.
forhoven, adj. svulmende, opsvulmet, ophovnet (figurl. om Tale og
Stiil: opskruet; svulstig.) turgidus. ”Dicteren forblommer det
han vil faaregifve med forhofrene ord og Stortalenhed.” A. S.
Vedel. (Fort. til Danm. Krønike.) Suhms Saml. I. 2. S. 151. Jvf.
Vedels Sv. Tveskiæg. Fort. B, b.
forhægte, v. a. øde, forøde, forringe. [Sv. förhägda. s. Ihre.
Gloss. I. 547. Maaskeee af Isl. hægia, moderare; eller af hegda
sér, gerere se. Neders. hegen, bevare, skaane.] ”E mæthæn hun
wil .... wæræ (værge) foræ sinæ börn, ok æy thærræ eghn
forhægthæ.” Gl. Siæll. Lov. ”Utæn hun far swa illæ mæth, at
thærræ gotz forhæghtæs.” Er. Siæll. L. I. 46.
Foring, (Sodring,) n. s. i Christ. IV. Norske L. (Landsl. B. C. 1)
og andensteds for: Giæsteri. I samme Betydning ogsaa i
Christian III. Reces. 1547. § 38. ”K. Suend Haraldsön ... var
uddragen i Riget paa Giesterij eller Foring.” Claussens Snorre. S. 130.
(”Han lod bestille Foring oc Holding for sig ligesom hand var Kong i
Landet.” sst. S. 47.) Hos Vedel om Rytteri, der skaffer sig Foder
(fouragerer.) ”Venderne komme offuer nogle aff de Tytske Ryter, oc sloge dem
ihiel, som de vaare vdredne paa Foring.” Saxo. S. 383.
Forkald, n. s. Indkaldelse, Indvarsling for Retten. (Isl. Fyrikall.)
”Stæffning skal giöres meth trinnæ forkall, oc huer forkall skal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
