Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— forlade ’ 225
haffue XIV. daghæ.” (Bisk. Knud om geistl. Rettergang. 15. Aarh.
Ny D. Mag. VI. 186.)
forkaste, v. a. forspilde, forbryde. ”Han hagde bode Liiff, Ere oc
godz forkast uti thesse Sager.” 1561. (Rosenv. Domme. II. 297.)
”At forkaste en Arv”: sst. I. 134. ”Holbecks Borrger forbröd
och forkaste same theris Prevelegier oc Friheder uti Mesther Greff
Christoffers Oprör och Feyde.” sst. II. 317.
forknuse, v. a. i Bemærkelsen: svække, lamme, fortrykke. ”De
Danskis magt vaar meget forringet oc forknusit.” Vedels Saxo. 316.
(s. forkryste.)
forkogle, v. a. blende, forblinde ved Kogleri eller Tryllekonst.
”Röffwernæ meenthæ, at the waræ forkoglethe.” (se illusos arbitrantes.)
1488. (Cod. Reg. 1586. fol. 73, b.)
forkryste, v. a. bryde, nedtrykke, svække. ”Kong Erik förde siden ....
Krig imod de Vender, oc forkryste deris mact.” Vedels Saxo. 259.
”Sygdom haffde nær forkryst hans Hierte til döde.” sst. 523.
forkrænke, v. a. 1. fordærve, forføre. ”At forckrenckis aff gode
Dage.” Vedels Saxo. S. 22. (Jvf. S. 154. 530.) 2. bestikke,
underkiøobe. ”Hand forkrænkede hendis Formyndere met store
Skenck oc Gaffuer.” Vedels Saxo. S. 154. ”Eluff lod sig
forkrænke met Guld oc Penninge.” sst. S. 268.
Forkrænkelse, n. s. Fornærmelse, Krænkelse. ”At forne Herre Erich
Oitsön haffuer enghen hinder eller forkrænckels gyordh æller ladet
györe kyrken.” Dipl. 1479.
forkundskabe, v. a. speide, udspeide; (af Kundskab, Speiden,
Speideri.) ”Dronningen vdsende Ti aff sine Tienere, som skulde
forkundskabe dennem.” Vedels Saxo. S. 66. ”At sorkundskabe
Almuens Raad oc Anslag.” S. 252.
forlade, v. a. 1. overlade, afstaae til. ”Thaa haffue wy alle
samdrechteligen sorlath .... Borgemestere och Raadmendt och menige
Borgere i Kiöbenhaffn allt wort Kloster her i sammestedz.” (Brev
af 16de Aarh., hvorved Graabrødre-Munkene i Kiøbenh. opgive deres Kloster.
Ny D. Mag. I. 32) 2. lade gaae bort, forløve. ”Lorladh mit
Folk.” Gammeld. Bib. 2 Moseb. 28, 4. ”Da sorlod Ihesus
Folcket,.” Bib. 1550. Matth. 13, 36. (”lod Skaren gaae.” C. Pedersen.)
”Han forlod Folcket fra sig.” sst. Marc. 6, 46. 3. efterlade, forsomme.
”Den som er ren, oc icke er paa sin reyse, och forlader at holde
Paasken.” Bib. 1550. sst. 4 Moseb. 9, 13.
15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
