Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— formaae 227
kundhæ thet forlæsthe.” Hr. Michael. S. 12. ”At forleste Leyen
redeligen.” (Bisk. Mogens Fundat. for Boderne i Odense. 1477.)
I en af vore meget gamle Psalmer (Overs. af den latinske: Dies est lætitia)
findes :
”Christ er föd af en Jomfru reen,
Det kunde han vel forlæste.” Psalmeb. 1565. fol. 9, b.
(Jvf. P. Syvs Betænkn. over det cimbr. Sprog, S. 79.)
forløbe, v. a. løbe fra, undflye, forlade ved Flugt (desertere.) ”En
Skielm, der viger tilbage oc forlöber sin Staldbroder.” Vedels
Saxo. 36. ”At hans Krigsfosck skulde forlöbe hannem.” sst. 249.
”Forlöbe sin Lære.” Rosenvinges Recesser. S. 419. (forløsbe sig:
faae Udfald. ”Huorledis at Sagen kunde forlöbe sig”: en tydsk
Talemaade hos Vedel. Saxo. 493.)
Forløfte, n. s. 1. I Almindelighed: Løfte, Tilsagn. ”Med dette
forlöffte drog han dem genisten til sig, at de toge ved en tung
Byrde.” Vedels Saxo. S. 321. ”Hues (hvilket) forlöffte Paffuen
haffde giort hannem om Erckebiscopdömet.” sst. 261. (Jvf. p. 112.)
2. Borgen, Forsikkring (Caution) ”Forloveren kan icke være
fri for sit Forløsfte.” D. Lov. I. 23. 15. (Forløftningsbrev. sst.)
Forløsftesmand, n. s. Forlover, Borgensmand, Cautionist. (s.
Forløfte, 2.) ”Kongen tog tyve Forlöfftismænd aff Landet for
20,000 Marck Penge.” Hvitfeldt. I. 65678. ”Therfor hagde han
delt hans Forlöfftis-mendt forne II Öxen aff.” Dom af 1550.
(Rosenv. I. 132.) s. Forlovsmand.
forløsve, v. a. give Forlov, tillade. ”En eller tqw aff Adelen i
huer egen skulle selff were forlöffuet, Kronens saa well som deris
egen tieners vdschriffning at offuerwere.” (En Betænkn. af
Rigsraadet. 1632.) (”Naar en forlöfvis at sværge.” Skonning, hed.
Philos. 1636. S. 690.) Ellers, og det ogsaa i nyere Tid: afskedige.
(s. Vid. S. Ordb.) ;
formaae, v. a. 1. have en vis Virkning, bevirke; (med et
paafølgende Infin.) ”Icke heller hans Breff skall formaae, noget
forbrutt att were.” Dom af 1592. (Rosenv. IV. 348. Jvf. IV. 124.)
2. Hos Hvitfeldt: udvise, udsige, fremføre. ”De voldgaff deris
Irringe .... som efterskreffne Fordrag formaar.” 3. Part. Chronol.
S. 15. ”Den holstiske Krönike formaar her, at Keiseren” o. s. v.
sammest. S. 371.
157
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
