Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
228 Formaal —
Formaal, n. s. 1. Fortale. (Isl. Formáli.) ”Byriær sormal af
en book thær hetær stenbok.” (Henr. Harpestreng. Den slutter
med disse Ord: ”ændæs sortalæ af stenbok.”) 2. Sidste Villie,
Testamente. ”Intestatus: som dör vden formaal.” Chr. Pedersens
Vocabular. 1510. ”Henrick Stampe suarede: giiff thiig tiillfreds,
thersom jeg leffuer och fanger mit Formaal, tha skall jeg giöre
thig god skiell for hues Forsömmelse jeg wor thin werie. (sic.)” En
Dom af 1550. (Rosenv. I. 129. jvf. Rettelser og Tillæg til denne
Deel.) 3. Hos Hr. Michael forekommer: ”Thet sckedhæ i
formaals tidhæ”: i fordums Tid. Her. er det maaskee det isl. Fornmæli.
former, formere, adj. forrige, foregaaende. (Denne Skrivemaade
findes overalt hos A. Vedel; s. i øvrigt førmer.) ”Den formere
Wreenlighet.” Fort. til Saxo. A, 3. ”Hans formere vanrycte vaar
nu med tiden dissimellem forgæt.” Vedels Saxo. S. 50. (S. 57.)
”Den enfoldige, tarffuelige oc ærlige Spisning, som de Danske
formere Konger haffde brugt.” sammest. 325. ”Först seer han
sig tilbage, huad vdi formere dage skeedt er.” sammest. 380.
(Hos C. Pedersen forekommer ogsaa: ”i forme tid” ɔ: i fordums Tid, i
gammel Tid. Jert. Post. 1515. fol. 18. ”Huilke ting som icke vaare
kundgiorde i forme tid for menniskens börn.” Ny Test. 1529 Ephes. C. 3. C. 5.
”sormedagiss”, d. samme. Jert. Post. 1515. fol. 89, a.)
forminde, v. a. forlige, bringe Forliig eller Forsoning i Stand.
”Oc kendiss off ydermere inghen rettighedt at haffue til noghen
faldtzmoll . eller skadebod .... længer end forne werdughe fader
formynt er, æller mod ret eller sæt er emod logen.” (Et Brev
fra Vendsyssel. 1538.) Deraf: forminde sig, v. r. forlige sig,
komme til Forliig, komme overeens med i Mindelighed. (s. Mfinde.)
”Oc forne Peder lIenssen vilde ey forminde sig met hannom udi
nogen Maade.” (1547.) Rosenvinges Udv. af Domme. I. 106. ”At
han ey hagde formynt sig met hans Systher fore samme Pant.”
(1543.) sammest. I. p. 74. (Jvf. I. 99. IV. 41.)
formuelig, adj. som formaaer noget, formaaende. (Taussen.) Deraf:
Formuelighed, n. s. Evne, Beqvemhed. Samme. 1539. ”All
den formuelighed, wij haffue til at staae saadane embede rettelig
for.” Post. Sommerd. 77. (jvf. f. 201, b. 205, pb.) ”Naturlig
Formuelighed.” Sommerd. 162, p. (”Uformuelighed.” Vinterd. 7, a.)
formæle, v. a. fordømme; fradømme, dømme til at miste. (jvf.
Isl. formæla, forbande.) :
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
