Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— forskabe ; 231
Vedels Saxo. S. 251. 314. ”K. Valdemar forseer leiligheden.”
S. 639. 381.
forsee sig (af Landet,) v. reflex. I. begive sig ud af Landet. ”Han
forsaa seg therfor hiemeligen (hemmelig) aff Landitt.” Dom af
1557. (Rosenv. II. 170.) 2. forsee sig (til,) a. have Tillid eller
Fortrøstning til, stole paa. ”Han forseer seg dog det beste til
Iefu, oc tror hannom saa wel.” (1539.) Taussens Post. Vinterd.
111, b. ”Han forsaae sig, att han udi samme Dom icke skulle
findes at häffue giordt .... Uret” (om en Herredsfoged.) 1575.
Rosenv. Domme. III. 257. b. vente sig, formode. ”De haffde icke
forseet dennem til, at hand saa snarlige skulde bleffuet deris
obenbare Fiende.” Vedels Saxo. S. 78.
forsidde, v. a. være overhørig, (sidde overhørig,) ikke adlyde eller
efterkomme en Befaling. ”Undertagen at nogen paa deris gods
forsad kongelige vdbud oc leding.” Vedels Saxo. S. 248.
forsige, v. a. 1. tilsige, love, bortlove. ”Hvem theroffuer will
forsige syn datter udi hendis umyndige Aar.” Christian III. Reces.
1539. § 14. 1547. § 23. ”Indtil de Danske vdgaffue den
forsagde penning for hannem.” Vedels Saxo. S. 256. 2. negte,
afslaae, vægre sig ved. ”Æntingh takæ hanum til handæ, ællær
sorsighæ hanum.” Er. Siæll. L. I. 41. (Jvf. J. Lov. I. 49.) ”Saa
lader Balack deg tilsige: kiære, forsig icke att komme hijd til
meg.” Taussen. 4 Moseb. C. 22. (1535.) ”Han foresawdhe
wlofflighe samleyæ.” (recüsavit.) Gammeld. Bib. 1 Moseb. 39, 10. ”Ilæk
forsighær mik ey ath ware thin næste.” Ruths B. 3, 12. ”Hun
forsagde hannem det hand begiærede.” Vedels Saxo. S. 32.
3. frasige sig. ”Huer som icke forsiger alt det hand haffuer.”
Bib. 1550. Luc. 14, 33. (Hos H. Mich. forsag er.) ”Han maatte
forsizge oc afftaa all den skat, som hand aarligen optog.” Hvitf. I. 53.
4. bestemme, fastsætte. ”Paa den forsagd(e) dag.” Vedels Saxo.
S. 245. ”Met disse samme forsagde vilkaar.” sst. 443. ”Giff du
andre det igien paa den forfagde tid.” Bib. 1550. Syr. 29.
forskabe, v. a. 1. skabe ilde, vanskabe. ”Thær af worther manz
brar (Øienlaag) röthæ oc thiöckæ oc forskabæthæ.” (Lægebog.
XIV. Aarh. Cod. Magn. 187. f. 51, p.) 2. omskabe, forvandle.
”Forscaptæ i diefflæ lighæ.” Hr. Mich. S. 130. ”En gammel
traaldkone, som forskabte sig vdi en koes lignelse.” Vedels Saxo. S. 81.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
