Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
234 Forsynsmand —
kilde. 1407. I det latinske, ligelydende Diplom: Prowisoris
nostri.) Udv. D. Dipl. I. 327. ”Abbeder, Priorer, Forsiunsmænd
for Klosterne skulle aldelis selffue suare deris rette Herrebisper.”
Hvitf. I. 557. (I et Kiøbebrev af 1476 oplader Mattis Staffensson og
Conventsbrødre i vor Frue Kloster i Landskrone deres Eiendom i en Gaard
til ”Hr. Johan Oxe, Forsynesmand paa Helsingborg”: formodentlig dette
Klosters.)
forsømme, v. a. hindre, forhindre (En fra noget eller i noget.)
”Ingen bageræ maa sorfömæ nogen anden fremmit bagere sitt
æmbitt foræ.” (Holbeks Stadsr. § 32. Rosenv. S. 194.)
Fortaler, en. Den, som taler en Andens Sag i Retten; Sagfører.
s. Christian II. geistl. Lov, C. 50, hvor der siges: at den, som
ei selv kan fremføre sin Tale for Rette, maa stille en Anden i sit
Sted, som kan fremføre hans Ord, og ”da selv tie stille”. ”Er
hand saa vankundig, fattug eller elende, at han kandt ingen
Forthalere faa”: da skal Dommeren tilsætte en, som er viis og
forfaren i Loven; o. s. v. (I Christian II. verdsl. Lov C. 10 og 28 kaldes
Fortaleren Talsmand; og der befales, at i hver Kiøbsted skal ”kikkes to eller
tre Talsmænd, eftersom Behov giøres.” Dette er det tidligste Spor til
offentlige Sagførere eller Procuratorer, som dog først længe derefter kom i Brug.)
Forte, n. s. Et gammelt Ord, der forekommer meget hyppigt (fra
det 13de indtil det 16de Aarh.) i Love og Documenter,
Landboforhold vedkommende; men i flere forskiellige Tilfælde og
Forbindelser, saa at Betydningen undertiden kan være tvivlsom. Den
oprindelige og almindeligste synes at være: Forplads, Gadejord uden for
Gaardene i en By og tillige Drift-Vei for Qvæget, ud af Byen og
giennem Bymarkerne; hos Ostersen: ”locus submoenianus,
Gadejord, eller Uddreff (Uddrift) af By, med Oveg oc andet, langs
ud for enhvers Gaard, som enhver Mand tilkommer paa sit eget.”
(Glossar. 2. Udg. S. 286.) Sv. Forta, ”en öppen platz i
Byn emellan Tomterna eller husen och Vägen.” Schlyter til
Vestg. Lag. p. 39. — Om en saadan Fævei eller Drivevei gielder
Stedet i Jydske L. I. 56, hvor det hedder: at Adelvei skal være
14 Alen bred; ”en forta scal were femtan (XI.) fauffne breth”;
en Brede, der synes noget overflødig stor — Forte fandtes ikke
blot i Landsbyer; men ogsaa i og ved Stæderne. Saaledes:
”Nostrum fortæ non debet arari, nec super ipsum edificari.” Jus
civ. Apenradæ. 1335. § 38. En Mand i Aarhuus, til hvem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
