Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— fortraaden 235
Magistraten bortfæster en Grund ved Mindet, tilpligtes ”att holde
rentt oc ferdigtt for then, med frii fuorte wd till gaden.” 1581.
(Hübertz. I. 210.)
Imod Olufsens Forklaring, at Ordet allene skulde betyde ”en
Driftsvei eller Fægang for Qvæget”, (Fægyde i Siælland,
Kovei i Lolland,) taler vel adskilligt i Hovedstedet, Jydske Lov,
I. c. 51; ligesom ogsaa den gamle platt. Oversættelse i Begyndelsen
af Capitlet har: ”de menen Weyde” (almindelig Græsgang.)
Særdeles kan bemærkes, at Moth i sin Ordbog tillægger Forte
to forskiellige Betydninger: 1. Gadejord eller Uddrev, actus (efter
Ostersen.) 2. Udmark eller Fælled, som ligger til en By eller
flere: compascuum. I ældre Tiders Skiøder nævnes ogsaa ofte:
”Forte og Fægang” sammen. jvf. D. Mag. IV. S. 10. (1484.)
(Af en Dom, 25. Mai 1573, sees det tydeligt, at Forte ikke blot fandtes i Byen,
eller i de nærmeste Bymarker; men ogsaa kunde gives i Udmarken. Her
tales ikke blot om ”fuld Fellig i Gade oc Forthe”; men der anføres en
tidligere Dom af 1559, ”at Fru Ide bör hindis Part aff forne Forthe och
Fellidt udi Udemark, som hun haffuer udi Indemark.” (Rosenv. III. 210.)
I Stedet for Forte finder man ogsaa Fortaa. (s. bl. a. den gl. lat.
Overs. af J. Lov. I. 51. Erik Glippings Stadsret. c. 1.) ”Skogh,
Marke, Iorde, fortaa, fælet oc alt annet, som innen forne
markefkell eere.” (Brev af K. Hans. 1486. Hübertz. Actst. I. S. 51.)
A denne Form, og det gamle Taa, via, har man dannet en egen
Afstammelse, efter hvilken Slægtskabet med Færd, færde, forde, m. fl. maatte
bortfalde. Herom, om Bemærkelsen af Forte, de forskiellige Forklaringer over
Ordet, og dets Brug i beslægtede Sprog m. m., maa henvises til mit Danske
Dialect-Lex. S. 130-32. Ihre, Gloss. I. p. 524. Kof. Ancher, Anm. til J. Lov.
Hansen, N. staatsbürg. Mag. VI. 16. o. fl.
Fortog, n. s. Rettighed til at fiske og drage i en fersk Sø, saavidt
en Grundeiers Jord strækker sig langs med Søens Bred. (Ar.
Berntsen.) ”Ellers forstaais (ogsaa) saadant Fortog om samme
Rettighed til Stranden, saa vit nogens Grund langs Landbreeden
stræcke.” Danm. frugtb. Herlighed. II. S. 40.
fortraaden, (fortroden, fortröden,) adj. uvillig, vrangvillig,
gienstridig. (contumax.) ”Huelken som fortroden er ok ey uel göre
eller holle som for er screffuen” o. s. v. Odense Skræddergildes
Skraa. 1492. (Fyenske Actst. I. S. 39.) ”Vthen the samme göres
sortrödne oc geenstridighe, oc tha skule the af raadmennene
besales koninghens fogeth.” (1477.) sst. S. 27. — Deraf:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
