Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— fortøve 237
fortykke, v. a. 1. mistykke; tykkes ilde om; finde Mishag i eller
ved noget; fortryde. ”Er thet swo, ath en aff them (som have
sluttet en Handel, givet og taget Penge paa Haanden) sorthyckær
köbeth istæth, fyrræ en the schillies ath.” D. Overs. af Erik
Glippings Stadsret for Ribe af 1269. § 55. (79.) ”Oc fantis iblant
det Svenske Raad vel de .... huilcke fortyckte at regæris aff Her
Sten.” Hvitf. II. 973.
”Det meldte danske Dronning, hun monne det haardt fortykke;
Det sömmer ei vel en Ungersvend, at spilde en ærlig Möes Lykke.”
(Visen om Hr. Nilus og Hr. Tidemand. Nyerups Udg. III. 166.
Jvf. sst. II. 75.)
Hos Hvitfeldt oftere med Objectets Dativ: ”Det fortyckte denne Broder,
(at) han vaar icke medtagen.” Chronol. 1. Part. 4to. S. 91. ”Dette .
fortyckte Kongen höyligen.” sst. S. 244. 2. ringeagte; ikke ændse.
”fortykkendhe at han haffdhe sold förste födelse.” (parvipendens.)
Gammeld. Bib. 1 Moseb. 25, 34.
fortænkt, adj. 1. udtænkt, overlagt. ”Af forthænkter ondskap.”
(Dansk Postill af 14. Sec. 142, b.) ”sorthænkt oc fulkommen
ondzsckæ.” sst. 143, a. 2. betænkt, belavet paa. ”Oc skulle alle
Sognefolcken være fortenckte at findis i kircken.” Christ. IV. Rec.
1643. I. 1. 33.
fortøgre, v. a. 1. opholde, forsinke. (Platt. tögera, dvæle,
forhale; töven, tøve. Brem. Wb. V. 462. 91.) ”K. Suend .... bleff
fortögret hos hannem indtil paa det tredie Aar.” A. Vedel. Saxo.
S. 292. (Jvf. S. 252.) 2. yv. n. tøve med, opsætte. ”Gud ...
vilde icke lenger borge eller fortöffue met deris fortiente straf.”
sammest. S. 256.
Fortørn, n. s. Fortræd, Krænkelse. (s. Tsrn.) ”At thee (Præsternes
Annexgaarde) icke villæ wære them hörighe, lydighe och
hörsömelighe som them bör mod theris rættæ jordroth oc hwsbondhæ ....
forne wore presther till hoffmodh, fortörn och wlydelsæ, som wij
æy stædhæ mwæ eller willæ.” (Et Br. af Erkeb. Birger i Lund. 1504.)
fortøve, v. n. 1. vente, bie paa, vente efter. ”De andre faa, som
fortöffuede effter forlösning.” Taussen. 1539. (Post. Vinterd. f. 85, a.)
”Han kunde dog icke fortöffue indtil de komme tilbage igien.”
Vedel. Saxo. 470. ”De motte sortöffue vel meer end fire
hundrede aar effter det gode land.” Taussen. (1539.) 2. v. a. vente
paa nogen, oppebie. ”Her fortöffuede Kongen sin Broder Oluff
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
