Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
240 Forvidelfe —
lagde dette forwidelse om seg.” P. Tidemand Jerusalems
Forstyrrelse. (Magdeb. 1539.)
forviden, adj. som vil vide Alt, spørge om Alt; nyfigen, nysgierrig.
(Sv. förveten. jvf. Ihres Glossar. I. 576.) ”forviden, een som
alting sköder.” Chr. Pedersen. Vocabular. 1510. (Det tydske
fürwitzig; Angels. feorvitqeorn; feorvita, procul remota scire; jvf.
Gram om dette Ords Dannelse og Betydning: Vid. S. Skr. V. 145—49.)
Forvidne, n. s. et til Tinge tidligere aflagt Vidnesbyrd, som siden
bekræftes ved andre Vidners Ed og Udsagn. ”At bære Forvidne.”
”VIII. Mendt hagde wittnet epther sex Riidermendtzmendt oc
Bynder, som baare Forwittne.” Dom af 1537. (Rosenvinge. I. 48.)
”Tingsvidne af Saling Herritzting, lydendis att VIII. Mend hagde
vitnet effter fiorten Mends Foruidne.” Dom af 1543. (Rosenvinge.
I. S. 75. Jvf. S. 48, hvor samme Ord forekommer. Hans Forklaring S. 75,
Anm. 7, synes at være imod Textens tydelige Udtryk.) Jvf. II. S 52; og
Rosenvinges Anm. I. 75. 7, hvor Forklaringen ikke gaaer ud paa Begrebet,
der synes at være tydeligt i de forekommende Steder, om et foregaaende
og efterfølgende Vidnesbyrd.
forvilkaare, v. a. indgaae Vilkaar, forpligte sig. ”Thet wilkor, som
han haffde forwilkoret sig emodh wor nathige Herre.” Dom af
1482. (Rosenv. I. S. 18.) ”Han haffde sorwilkoret ther upaa sit
Lif.” (sst. S. 15.)
forvinde, v. a. 1. overvinde, faae Magt med. ”Han forwindær uwinæ”
(Uvenner.) H. Harpestr. Steenb. c. 2. ”sorwindær allæ sakæ.” sst.
c. 9. ”Han ma thæn dagh innæn striith æi sorwinnæs.” sst. c. 49.
”Han kwnnæ ikke öwergaa æller forwynnæ hannom.” (superare.)
Gammeld. Bib. 1 Moseb. 32, 25. 2. overbevise (om det, som En
sigtes for.) ”Oluf .... vaar loulige sorvunden, fangen oc
bortfört.” Vedels Saxo. S. 2530. ”Magnus vaar befunden oc
forvunden vdi hemeligt Forræderi.” sst. S. 296. (Jvf. Hvitf. I. 349.)
”Hwo som forwonden worder, at han thelt ei giör.” Rosenvinges
Stadsretter. V. 142.
forvirke sig, v. a. forbryde; giøre sig skyldig i Forbrydelse. ”Dog
haffue de alt Riget igennom foruerckit dennom.” Hvitfeldt. 4to.
(1596.) S. 214.
forvorde, (sorwarthe,) v. n. forkomme, forgaae; gaae bort. (Sv.
förwarda; Ihres Glossar. I. 574.) ”Stampæs hænnæ oos .... oc
lægs ofnæ blenæ, tha sorwarthæ the. (Nyere Haandskr. forwordhe.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
