Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Fruedag 249
Frome, Fromme, n. s. Nytte, Fordeel. (Gl. T. Fruma. Sv.
Fromma.) ”Tha fkal thet vara alles vor sroma, so mykyt sosum
Ræt vorxæ.” Dipl. af 1401. Udv. D. Dipl. Nr. 74. ”Tne breff
scule fornempde myn frwe ..... til godhæ oc frome oc gavn
kommæ.” Dipl. 1401. sst. I. Nr. 79. ”Det er en Kongis Lycke
oc Fromme, at faa seier i Striden.” P. Claussen. Snorre. S. 290.
fromme, v. a. nytte, gavne, bringe Fordeel. ”Höge oc Hunde ....
de fromme lidet oc kaaste stort.” Reinike Fos. 1555. fol. 219, a.
(Angels. /raman. T. frommen. Gl. Sv. sromma. s. Ihre. Gloss. I. 607.)
Frue, n. s. At dette Ord ogsaa i Danmark (ligesom i Sverrige;
s. Ihre, Gloss. I. 610) har været brugt (som det t. Frau) for:
Qvinde, Kone, Hustru, (uden Hensyn til Stand) sees bl. a. af
endeel Lovsteder. Saaledes f. Ex. Gl. Siæll. L. I. c. 2 (Thorsens
Udg. S. 14:) ”Mannen oc fruæn.” C. 3: ”Fruæn, um hun dör
för æn mannæn.” — ”Of thæt kumær sua, at man skils vith
fruæn.” (I samme Cap. S. 15: ”Of manz kunæ dör.”) ”Takær
nokær frughæ man i lönd.” sst. II. 62. I Eriks Siæll. L. I. 23:
”Bondæ ok frughæ thagær (da, medens) the æræ samæn.” —
”Frughænæ jorth”: Konens Jord. sstt. — ”Hwat hældær mannæn
ællær frughæn.” I. 24. (I de samme Capitler forekommer dog
ogsaa: Konæ, Konæ jorth, Konæ börn. I I. 26: ”Frughær ok
junkfrughær”: Koner og Piger.)
Om Ordets Afstammelse og senere Brug jvf. den interessante Artikel hos
Ihre, Gloss. I. p. 609. 10, og Wachters der anføorte Bemærkning i Anledning
af det goth. Frauja og angels. Frea, dominus. Allerede fra det 13de og
og 14de Aarh. gik Ordet over til at forbeholdes Qvinder af Adelstand, som
bl. a. det naive Sted i den svenske Riimkrønike lærer:
Hwar frælsis qwinna wille heta fruga,
På thet andre skulle sig för henne buga.
Fruedag, (Vor Frue Dag,) var overhovedet den danske
Benævnelse paa de til Jomfru Maries Ære indstiftede Festdage i den
catholske Kirke; saaledes: ”Vor Frue Dag i Faste”: Marias
Bebudelse: 25. Marts. — ”Vor Frue Biergegang” (eller ”Marie
Besøgelses Dag”, til Erindring om den hellige Jomfrues Besøg
hos Elisabeth:) 2. Julik. — ”Dyre vor Frue Dag”: (eller: Vor
Frue Dag dyre) Marias Himmelfarts Dag, den 15. August. —
”Seiermere (sidermere, senere) Vor Frue Dag”: Marias
Fødselsdag; den 8. Sep.br. (jvf. Rosenvinges Gl. Domme. III. 69.) —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
