Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Faædrift 257
Fyrm, n. s. Velmagt, Styrke; (og deraf: fyrmez;) s. Førm.
Fyrm, Faø.rm, n. s. let Faste, hvori man kan nyde Melkemad og
Smøx. ”Fyrm og Faste læger mangen Sot.” (A. S. Vedel.)
”Fyrm og Faste læge mange Sygdomme.” P. Syv. I. 421. Deraf:
fyrme, førme, v. n. holde let Faste. ”Sex vger i fasten ... Aff
huilke (42 Dage) wii förme sex Söndage.” Jert. Postill. ”Det
er en erlig och god sedwane der som de faste eller förme mod
denne store högtid.” sst. f. 144. [Gl. Sv. förma, fyrma, jejunium
levius observare. Ihre, Glossar. I. 555. A. Sax. Feorm, Føde,
Mad; feormian, give Føede. Fyrm, nutritio.]
Fyrmedag, n. s. let Fastedag. ”Om thet fwo ær at the daghe komme
paa een Kyddagh, komme the paa en fyrmedagh, Tha skule brödhre
thet framsette (opsætte) paa een annen dagh” Christ. I. Stadfæst.
p. St. Annes Gildeskraa i Svendborg. 1477. Suhms Saml. I. 2. 53.
Fyrrør, et. En Bøsse, et Gevær. (T. Feuerrohr.) ”Hand var
komen ridendis ind uti Nestuedt Bye.... medt et ladt och spent Fyrrör.”
(Dom af 1552. Længere hen kaldes det blot Rør. Rosenv. I. 190.)
Fæ, Fe, n. s. Gods, Penge. (Isl. Fe.) Deraf: Fægiordel, Penge
bælte. (Marsupium.) Gl. D. Bib. 1 Moseb. 43, 22. s. Eriks Siæll.
Lov. VI. 3. — ”Fæ oc fuld Værd” (ɔ: god, rigtig Betaling,)
en juridiskf Formel. ”Oc kændes Marinæ .... sig at hafuæ fult
wærdh ok fee at hafuæ (sic) vpboræt .... for the forscrefne gots
oc arff.” 1406. (Udv. Dipl. S. 237.) ”Oc wetlærkænnes jach
mich at haue fanget och opboreth .... fææ oc fult wærd epther
myn eghne wilie.” 1460. (Br. fra Viborg Landsting.) ”For
huilken retticheet oc eyendom the kændis them att haffue vpboret
fææ oc fult werdh effter theris fulle nöwe.” Diplom 1473.
(Ligeledes i et Dipl. fra Lund. 1472.) Jvf. Talemaaden: ”Fiör
oc Fæ:” oɔ: Liv og Gods. (A. S. Feorh; 3sl. Fior, vita-.) s.
Ihre, Gloss. I. 481. Vedels Saxo. S. 36.
Fædrift, n. s. Mark, hvor Fæ drives og græsses; Græsgang; Græsning
med Rettighed og Adgang dertil. ”Byszens Fædrist.” Haderslevs
Stadsret. 1292. Fru Margrete, Hans Holks Enke, var stævnet (1574)
”for Feedrifft, hun vil haffue offuer Marcke skiell medt
Barridtskouffs Gaardz Fee ind udi .... Bariidt Byes Marcker.” Et
Tingsvidne i samme Sag lød: at nogle Mænd i Baridt gave Last og Klage over
Fru Margrethe ”for hindis Hiord, som er Ög, Fee och Suin, hun lader
17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
