Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— genwart 277
genest, genesten, gensten, adv. I1. strax, paa Stedet, ufortøvet.
(Sv. genast, ginast, genstan.) ”gensten i then dagh, som gudh
haffdhe budhet.” (statim.) Gl. D. Bib. 1. Moseb. 17, 23. ”gensten
ællær istæth.” sst. 1 Saml. B. 9. gænstæn. 1. Moseb. 32, 31.
m. fl. St. — ”Ther pa gaff iek hanum genest et swerd.” Riimkr.
373. ”Jeg fandh ther genesthen hwor Karlen laa.” sst. 576.
”Han gaff meg genesthen dotther syn.” sst. 667. 4658. og fl. St.
gensthen. 3520. (Vedels Saxo. 321. 355. — ”Det geniste the kunde
komme mit ind i Norge.” ɔ: det hurtigste, nemmeste. sst. S. 433.)
(Jvf. adj. gien, og adv. gient, i min D. Ordbog. ”Sygdom kommer gient
og gaaer seent.” Ordspr. Heraf: giennere, giennest. En giennere Maade
Den gienneste Vei. Deraf: Giensti, Gienvei.) 2. saa snart som.
”genesthen han fich theth swerd i hand.” Riimkr. 379.
genjævn, genjævnt: Dette usædvanlige Ord (fra 15de Aarh.)
bemærker i et Diplom, hvor det forekommer, enten: lige for, lige
over for (som det ældre Sv. geingt, giengt, nyere Sv. gent,
gent öfwer, gent emot. Ihre Gloss. I. 661); eller: jævnsides,
ved Siden af. ”Een Both i huelken wi nu siælue vti bo,
liggendes i Kalundeborgh genjæfut siotsporten oc mellom then östræ
byport.” (Et Pantebrev af 1470.)
Den førstnævnte Bemærkelse forekommer tydeligere i Lucidarius. ”Forti
at thæn iordhmoon ær met (mest) geniæ!tnt solæn, tha ær thæræ so
ouæruæthæs hedæ, ængæn mo thæræ væræ.” (Brandts Udg. S. 42.) ”Solæn
skal tha idælegæ stondæ meth (midt) i medagz stæt, oc monæn
geniæfnt solæn.” S. 63.
genvardelig, gienvordelig, adj. forekommer bl. a. i et dunkelt
Sted hos Henrik Harpestreng (”Mastix — gör genwarthælik
hyggæls. I. 51. S. 76) hyvilket fattes i sildigere Haandskrifter, og
hvorom s. Glossariet til min Udg. (1826.) S. 177.
genwart, geenvort, adv. i en modsat Stilling, imod. ”Sættær
man (Koppæ) geenwart magæ, theth dwgher for kwldæ i magæ..” —
”Koppæ geenwort lywer dugher for blodhrun af næsæ.” (d: sætter
man Blodkopper udenpaa Legemet, hvor Maven er — hvor Leveren
ligger.) Lægebog af XV. Sec. (Cod. Thott. 710.) jvf. H. Harpestr. 177.
[Af Isl. zagn wart ex adverso; Goth. ”withra wairth.” Jvf. det gl. Svenske
genwördig, difficilis (”genwördiga Herrar.” 1 Petr. 2. 18) og
Genwærd, difficultas, adversitas, Ihre Gloss. I. 609. Disse Ord svare i
Betydning og Dannelse til den anførte gothiske Form, ligesom til Ang. Sax.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
