Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
278 Genvordelse —
Witherweard, en Modstander, og til det T. Widerwärtig. Endnu
have vi Subst. Gienvordighed, som hører til samme Slægt.] s.
genwardelig, og Genwordelse, genvordig, nedenfor.
Genvordelse, n. s. Modstand, Hindring. ”Lad ey dieffuelen kommæ
mæk til hyndher eller genwordelsæ.” Dansk Tidebog af 1497.
(Cod. Thott. 553. 4to.)
genvordig, gienværdig, (genwerdugh, gænwordugh) adj. 1. som
er imod; stridig; gienstridig. (Sv. genwördig, difficilis; Genwärd,
difficultas. Ihre.) ”Star nogher ther ommod, oc ær
genwerthugher.” Malmøes Privilegier. 1415. (efter Haandskr.) ”Jæk kom,
at jæk skulde wære thic gænwordigh, (ut adversarer tibi. V.) forthy
thin wey ær genwordugh ok mik amoth.” Gl. D. Bib. 4 Moseb.
22, 32. ”The skullæ worde edher gænwordughe, ællær
gænstridelighæ.” sst. 4 Moseb. 33, 55. ”Herræn hafthe wordæth hannom
genwærdigh.” 1 Kong. 12, 15. (aversatus fuerat eum.) — ”En
genwordig gör en Vis wuillig.” Bib. 1550. Sal. Præd. 7, 8.
(Ein widerspenstiger) Luther. genwerdigh. Sv. Bib. 1541.)
2. forvendt, vanartig, slet, ond; (i en strengere Bemærk.) ”En
ond ok genwærdygh slægt.” (perversus.) Gl. D. Bibelovers. 5
Moseb. 32, 5. ”Han vil fordöme alle onde genuordige menniske,
som engen kerlighed haffue til hannwm.” C. Pedersen. (Tidebog.
1514. F. 3 b.) — ”Fordi det er en genuordig Art.” Bib. 1550.
5 Moseb. 32, 20. (”eine verkehrte Art.” Luther.) 3. stridig,
modvirkende, af modsat Natur. ”Naturen neckther at gænwærdughe
thing kunnæ sammenblændhes.” Haandskr. af A. 1488. (Cod. Reg.
1556. f. 10.)
Genvordighed, n. s. 1. Gienstridighed. ”At iöderness genwordighed
diss ydermere straffis skwlde.” Jert. Postill. f. 91. (Umiddelbart
foran nævnes ”iöderne och deris genstridelighed oc vantro.”)
2. Vold, Voldsgierning. ”For den Genuordighedz skyld, som du
giorde din broder Jacob.” Bib. 1550. (Um des Frewels willen.
Luther.) Resen og vore nyere Overs. have Vold.)
Genværd, Genværde, n. s. Modgang, Gienvordighed. ”Hwilcken
tholugr war ij Genuærdhæ, ok æy wanhopænde ij sit syndefal.”
(Cod. R. 4to 1390. f. 103. b.)
Gere, n. s. Et Ord, der forekommer i Bib. 1550, paa Steder
hvor man kunde være uvis om det ikke var det samme som vort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
