Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Gerfalk 279
Gierde, (sepes) der i ældre Tider ogsaa skrivues Giærd, Geere
(Tandgeere, Tandgiærd), Gierd (hvoraf vel ogsaa Særkegierd) m. m.
Saaledes læses i Haggai 2, 12: ”Om nogen bær helligt köd i sin
Kiortelgere, oc rörde siden met samme gere Bröd, Moss, Vin,
Olie.” (Hos Luther: ”in seines Kleides geren .... und rührete
mit seinem geren brodt, gemüse,” o. s. v.) Ezech. 16, 8: ”Da
vdbredde ieg min HKaabegere offuer dig, oc skiulte din Blysel.”
(”da breitete ich meinen Geren über dich.”) Disse Steder hos
Luther forklares af W. A. Teller (Darstellung der deutschen Spr.
in Luth. Bibelübersetz. I 113) ved ”die Schleppe, oder der Schooss
des Kleides.” Vore nyere danske Bibelovers. have paa de anførte
Steder ”Kiortelflig” og ”Klædebons Flig”; hvilket Ord vi ogsaa
forefinde i Bib. 1550 paa endeel andre Steder, hvor det er brugt i
de nyere Overs. efter 1647. (f. Ex. 4 Moseb. 15, 38; ”die Fittige.”
Luther. — 5 Moseb. 22, 30. 27, 20. 1 Sam. 15, 27. m. fl.) Paa
andre Steder igien finde vi 1550: Barm (f. Ex. Esai. 49, 22.)
Man maa saaledes vel antage: at Gere paa de anførte Steder hos Ezech.
og Haggai, i Bib. 1550 ligefrem ere overførte af Luthers Original, hvor de
maaskee heller ikke oftere forekfomme. Imidlertid er Gere (sinus) ogsaa et
skaansk Ord (Ihres Gloss. I. 666.) — Gere, Geren, Geer er i ældre
Tydsk egentlig det vi kalde Skiød, Flig, den vide Nederdeel af et løst
hængende Klædebon, af en Kiortel, Kaabe, Kappe o.s.v. : ”das weite Theil am Kleid;
gremium, sinus vestis, vestium limbi & laciniæ, s. pars quæ laxior fit.”
Frisch. I. S. 343; hvor han anfører M. A. Lat. giro, gyro. Ital. gherone. —
Holl. Gheere: ”lacinia, sinus vestis, pars qua largior fit vestis.” Kilian.
(Saaledes egentlig Skiød eller Skiørt.) Jvf. J. H. Hoeufft ”Taalkund.
Aanmerk. op eenige Oud-Friesche Spreekworden.” 2. Udg. Breda 1815.
p. 60. Not. — Gere bemærker i det Nedertydske ogsaa det vi kalde Kile
i visse Klædningsstykker; f. Ex. under Skiorte- eller Særke-Ærmer. (Brem.
Wörterb. II. 499.)
Gerfalk, Gierfalk, n. s. 1. En gammel og udbredt, allerede i
Middelalderen (f. Ex. i England, 1215 i et Brev af K. Johan)
forekommende Benævnelse paa en af de Falke-Arter, som brugtes
til Jagt. Om Bestemmelsen af denne Art have nyere Naturforskere
(f. Ex. Schlegel i Holland og Nielsson i Sverrige) ikke været
enige. ”Graa Gierfalke” nævnes i et Diplom fra Norge 1277
(Thorkelin Diplomatar. II. 69.) I Danmark nævnes vel i ældre
Tid (f. Ex. i Folkeviserne) Høge, som jævnlig hos os brugtes i
Stedet for de egentlige Falke. Saaledes ogsaa i Skaanske Lov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
