Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
280 Gering —
XI. 5. læses Høge, hvor derimod Anders Sunesen XI. 2. har
Falcones. — Men ”Gierfalk” forekommer derimod meget ofte
i Kongebreve om Falkefængere og Falkeleier fra 16de og 17de Aarh.
(f. Ex. 31. Oct. 1550, som maaskee er det tidligste Sted; D. Mag.
VI. 218.) og endnu imod Slutningen af det 18de Aarhundrede.
[lI et privat Brev fra Kongens Falkemester til Overjægermester Gram, af
4de Marts 1768, omtales Gierfalke, der fangedes i Skaane. (Jvf. især P. V.
Jacobsen’s ”Bidrag til en Skildring af Falkevæsenet, især i Danmark.”
1848, aftr. af Nyt hist. Tidsskr. II. Bd. S. 17. 56. 65. 81. m. fl.) s. Falkelcie.
Her kan bl. a. bemærkes, at i Stedet for det nyere hos os indførte ”Falconeer”
(Fauconnier) og ”Falconeermester” brugtes i ældre Tid det danske
”Falkemester.” (f. Ex. i et Brev af Frederik II. 13. Oct. 1571) hvorved Niels
Ulfstand udnævnes til øverste Falkemester. Jacobsen anf. St. S. 107.
— Om Etymologien af Geirfalk, Gierfalk, Gerfalk (i det Tydske)
Gerfaleo (i Mid. Ald. Latin), Fr. Gerfaut, Ital. Gerifalco: s. Frisch Wb.
I. 346. 347. Slægtskabet med det T. Geier er tydeligt nok, ligesom med
Ordene Gier, og v. geren, giren, ɔ: begiere. Med det nordiske Geir, Gl. T.
Ger, Gero, Spyd, Landse, er her intet Fællesskab, saa lidt som
Geirfuglen (et Slags Penguin) har noget tilfælles med Gerfalken.] [2. I vor
gammeldanske Bibelovers. 3 Moseb. 11, 19, forekommer dette Ord, hvor
Vulgata har Herodion; H. Taussen maaskee Storken (eller Griffen?). Det
maa bemærkes, at Fuglenes Orden i disse Oversættelser, fra Taufsen og Bib.
1550 indtil nyere Tider, er omsat, og Fugleartens Benævnelse derfor ikke
ganske sikker.
Gering, n. s. et usædvanligt, mig ubekiendt Ord i Jon. Turesens
Vocabular. var. expositio. 1576. p. 94, hvor det forklares ved
”Knabestob, patera:” altsaa et Slags ringere Bæger, Drikkekar.
Gide, v. a. at kunne, evne, formaae, være i Stand til. (Sv. gitta.
Ihre, Gloss. I. 681. jvf. Isl. giäta; og Ang. Sax. getan, faae,
opnaae.) ”Thæt dughær oc undær mykæt (them) thær sinæ limmæ
gytæ æi rörth.” (som ei kunne røre deres Lemmer; paralytici.) H.
Harpestr. I. 67. S. 86. ”At vi meth Ihesu christi hiælp gitæ
all ondæ andærs æggilsæ forwonnet.” (Cod. Reg. 4to. 1390.)
”Han skal brænde salth, oc læghet (lægge det) aa en spoon
(Skee) som han hedest gidher tolth thet.” (Lægeb. 15de Aarh.
Cod. Thott. 249. 8vo.) ”Om jek gidher æy i myn dötz tymæ
for hordh wærk skyld .... thænkt pa hans svaræ pynæ, som jæk
ær skyldigh.” (Dansk Tidebog. 1497. f. 115.) ”Om han ikke gidher
ællær formar.” Gl. d. Bib. 3 Moseb. 5, 11. (si non quiverit. Vulg.) ”Iwn
gad ei staae.” Hr. Michael. S. 153. ”Alt werdsens twnge gidher ey
fvll sawth mijn mindste pijne.” Siælens Kæremaal, 1510. (D. Mag II. 324.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
