Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Ginding 291
”Hui kommer Du saa haadelig fra giffteland dinn?”
”Fordij kommer ieg saa haadlig fraa min giffteland och hid.”
(Visen Nr. 18 i Karen Brahes Visehaandskr.)
Giftervord, Giftevolder, s. ovenfor (v. Gifte.)
gild, adj. (som gielder, som er gyldig: validus, fsirmus.) Jvf. Hr.
Michaels Riimværk p. 38. ”Pynæ, som ær mangfold och gild.”
— plur. gilde. ”Ia, alle löffter oc alle eder — maa hossbonden
giöre gilde oc rygge dennom.” Taussen. 3 Moseb. c. 30. —
gild og giæv.
Gilder, (et) n. s. Snare, Fælde (Stampe), som hensættes for at fange
Dyr. ”Ræven gaaer ei to Gange paa eet Gilder.” (Ordspr. P. Syv
I. 420.) — Deraf: gildre, v. n. at sætte Gilder eller Fælde. ”Det
er ondt at gildre for gammel Ræv.” sammest. I. 419. (Isl. Gilder
og gildra.)
Gildesøskende: Medlemmer af et Gilde, baade Mænd og Qvinder,
naar de nævnes under eet. ”Tel Gildet æyæ (bør) allæ
gildsesken ath kommæ, förstæ thet ær redæ, saa vel quinnæ som
mæn.” St. Knuds Gildeskraa Art. 22. (Gildessysken. K. Hans
Privileg. f. Trefoldighedsgildet. Odense.) ”Om affthenin tijl forne
skwllæ wij holdhe vigilias for alle gildhsyfkene.” (Forsikkringsbr.
til Skrædergildet i Odense. 1524. Fyenske Actst. II. S. 67.)
gille, gillie (imperf. gildhe), beile til, frie til, elske. ”Han gildhe
myn dotter meth löstelyzgh ord.” Riimkr. 1417. (Jvf. V. 1431.
1612. 1403. 1438. 1606. 1612. 1641.) ”Thijn naboes höstrw
scalt thu ey gillyæ.” Hr. Michael. S. 62. ”Lyst og Villie lærer
Svenden at gillie.” P. Syvs Ordsp. I. 223. ”Der er mere Fryd,
end at gille Fruer.” Ordspr. (Moth.) ”Huor længe vil I, at jeg skal
elske eder, och gillie eder forgieffvis ?” Astrea ved S. Terkelsen.
1646. IV. Bog. S. 65.
”Hver den Svend, som rider at gille,
og Beilen til Bolen vil vende.” (D. Folkeviser. Nyerup. II. 283.)
(Jvf. min Saml. af D. Ordspr. S. 25, og Anm. om Isl. gilla og gæla,
mulcere, allicere.)
Gimmer, n. s. Faar af Hunkiønnet. ”Det han offrer af faarequeg,
wære seg enthen wæyr, eller Giemmer.” Taussen. 3 Moseb. 3, 6.
Ginding, n. s. en usædvanlig Benævnelse for Gedehams (eller
Geding, s. ovenf.) i Matth. Pors Nomenclator. ved O. Vespa.
p. 256. Jvf. Pontoppidans D. Atl. I. 694.
19”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
