Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
292 Ginge —
Ginge: et ualmindeligt Ord i Er. Siæll. Lov II. 74. p. 190: Ær
nokær thæn man thær mæth sin hest rithær ut til ginggæ æller
til hion. Rosenvinge p. 374 vil forklare det ved Medhielpere, (Høstfolk)
af Isl. Geéngi, Hielp, Bistand.
Giord, n. s. Tøndebaand. ”For Tunne Honing, ther mere haver
end atte giorthe.” Haderslev Stadsret 1292 §. 6.
Gire, n. s. Begierlighed, Gierrighed, Higen efter. (Isl. Girnd.)
”Penningæ gire.” — ”Gire ær alle ondæ thinge root.” (Gammeld.
Postil. Cod. R. 1390.) (s. Girne.) ”Thet wollet (voldte) hans
fig oc gijre.” D. Riimkr. 1736. (jvf. Hr. Michaels Riimværker.
S. 51, hvor Ciræ nævnes i Forbindelse med Fratz, Awend, Wredhæ,
Vkyschhed, Hofferdighed, Ladhed; og S. 75. ”Gyræ och syndær
fleræ.”)
gire: forekommer som et usædvanl. v. n. hos Taussen for: hige efter,
være begierlig, gridsk: ”Flyder oss noget got til, aff denne
werdsens rigdom .... da skulle wij icke.... fige oc gire, hwor det
maa voxe oc formeres.” Vinterpost. 1539. (s. girnes.)
Girne, n. s. Begierlighed, stærk Lyst, Attraa. ”Thyn girnæ, atthra,
ællær berath.” Gl. d. Bib. 1. Moseb. 4, 7. (appetitus.) ’
Girnelse, n. s. d. samme som Girne. (Cijrnælsæs graffwæ. Gl. D.
Bib. 4 Moseb. 33. 11.)
girnes, v. d. begiere, være lysten efter. (Isl. girna, girnas. gl. Sv.
girnas.) ”Tw girnædes: cupiebas.” Gl. d. Bib. 1 Moseb. 31, 30.
”gyrnæs æller æfterstundæ: desiderare. sst. 2 Moseb. 20, 17. ”Tw
skalt ikkæ gijrnæs ællær atthra thin nabos husfrwæ. 5 Moseb. 5, 21.
Gisel, Gissel, n. s. 1. Straale, Solstraale. (Solgisel. H. Faber.
Vocabular. 1563.) ”Gisslen födiss aff solen Saa födiss oc gudz sön
aff gud fader.” Jert. Postill. 1515. f. 150 a. ”Solen, gilsslen, oc
vermen ere en (een) Sol.” sammest. ”En solgissel.” sst. f. 160. p.
— den deylige Soel — — ;
Hues gyldene gissel oc straale pur
IVester skinde saa klare.” (Dav. Lyndsay, overs. af J. Madsen. 1591. f. 4. b.)
”Der Solen sin klarhed oc gissler theede.” (sammest. f. 168. b.)
2. Straaleglands om Hovedet (Glorie, Helgenskin.)
”Sancte Oluf gaaer om kirkegaard,
Der skinner en Gisel af hans Haar.” (K. V. Nyerups Udg. III. S. 13.)
Gissel, pl. Gislæ, n. s. (T. Geissel.) Svøbe, Pidsk. ”Kötit
sunderreffs meth gisslernæ.” (D. Postill. Cod. R. 4to. 1390. f. 121.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
