Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Gixælker 293
”Mijn fathær sloo ethær meth gisslæ.” (flagellis.) Gl. D. Bib.
1Kong. 12, 11. (Derimod V. 14: Riis ællær lijmæ; hvor Vulgata
ogsaa har: flagellis.) ”Meth Geysler worth han slagen.” Hr.
Michaels Riimværker. S. 26, 2.
give, v. a. ”At give fore”: forestille, foreslaae: ”Kongen mötte selff
vdi Falster, oc gaff saare effter sine gode Mends Raad.” Vedels
Saxo. 509. — At give Flugt, flygte (give sig paa Flugt. Riimkr.)
”Thi gaff Balders Hær fluct.” sst. 44. (jvf. S. 122.) — At give
Een Sag: anlægge Sag, reise Søgsmaal imod ham. ”Hand skulle
ickun giffue hannem SFag, oc indkalde hannem for Kongen.” sst. 490.
— (”Hiertet giver”: om det man aner, troer at forudføle) ”Da gaff
mit hierte mig, at jeg aldrig skulde see hannem ydermere.” Vedel Saxo
p. 128. — At give op: overgive. ”De vilde giffue Byen op for hannem.”
sst. 393.
giæde, v. a. (giætæ), vogte, passe paa. Isl. gætæ. (Holl. Gada,
ceura, custodia.) ”Hun (Frughæn) giætæ ok gömæ mæth hænnæ
wæriænde bo, til hiælpæ ok æy til Skathæ.” Er. Siæll. Lov. I. 2.
(Andre Haandskr. have vogte.)
Giæld, n. s. (af gal.) Galskab, Afsindighed. ”Hænnæ root ær
goth for giæld.” H. Harpestr. I. 10. (dæmonium findes paa dette
Sted hos Macer.) ”Topazius — dughær for giæld oc for brath
döth.” sst. Steenbog. c. 59. ”Tha dughær thæt for houæth giæld.”
Lægebogen, I. 71. S. 91. (I andre Haandskr. for gæluæ— giælne,
fturia capitis.) Jvf. Gælne.
giælde, giælle, v. n. giøge; biæffe; hyle. (Isl. gialla. Sv. gellæ.)
”Siællen gæller Hwnd af heens hwgh.” P. Lolle (1506.) Nr. 914.
”Thu scalt tha geldhæ widhæ.” Hr. Michael S. 147. — Deraf
ligeledes: giældre, skrige, raabe høit. ”Ellöfte dag scal folket vdh löbe
aff theres bode, giældre oc öbe.” (XV. Tegn før vor Herres Dom.
1509. f. 3 a.)
Giælker, Gielker, n. s. (af Isl. Gialdkéri.) var i Skaane
Benævnelsen paa Kongens Høvedsmand, eller Foged, Ombudsmand,
hvem det bl. a. paalaae, at indkræve Skat og Afgifter til Kongen;
men ogsaa at forvare Tyve og Forbrydere. (Saaledes i Lunds
Stadsret, §. 11: ”ellir föra thiwff til gielkere; tha a gielkere
thiwff at halda fore paschapenning oc iwlapenning.” (I nogle
Haandskr. Rætteren.) (Ordet forekommer hos Hvitfeldt. og jævnlig i skaanske
Breve, men Benævnelsen brugtes kun i den ene Provinds; ligesom ogsaa i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
