Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
294 Giøgler —
Sverrige: see Westmanna L. (Gælkare. Schlyters Udg. S. 155. 276.
”Stadsfoged, Upbördsmand, hwilken det tilhörde att utsöka böter.”)
Giøgler, n. s. ”Iacob Seefeld, Kong. Maytt. Gyglere.” (Hofnar.)
1579. ”Effthersom thenne Breffuiser I.S. en thid haffuer ladet sig brwge
wdi wor thienniste for en Gyglere, effter som wij hanom ther fore
haffue ladet indschriffue hiid wdi Riiget.” o. s. v Br. af K. Frederik II.
1579. (Ny D. Mag. VI. 47.)
giøle, y. a. give gode Ord, snakke godt for En (snakke ham efter
Munden.) jvf. Isl. gæla, mildne, giøre mild. ”Man skal giøle
Giekken, vil man have godt af ham”: et Ordsprog. Sv. göla. ”En
Dag Gud göler, annan han grâter.” Svensk Ordsprog, (anf. af
P. Syv. II. 310.)
giøre: (gamle Bøiningsformer: görthe, giorde; görthæs, giordes;
görs, giøres; görth, giort. s. Glossar. til Henr. Harpestreng.)
1. giøre, med paafølgende Infinitio: komme til, bringe til at;
(som det franske ”saire.”) ”Thæt gör man at pissæ.” H. Harpestr. I. 25.
Bastuf gör at wæmi. I. 20. ”Tha gör thæt lykum all at swetæs.
II. 12. — ”göræ i”, komme i (som det Tydske thun.) ”Gör man
hænnæ i öghn smöræls.” H. H. Lægeb. II. i. 2. ruste, udruste,
udrede. ”leg giorde en Her i swerigæ ind.” Riimkr. 4303. ”Saa
giorde jeg tha tijl skibs en hær.” sst. 4961. (Saaledes ogsaa
udgiøre ɔ: udruste. ”Thi wdgiorde the theris störste macth.”
sst. 4657. I K. Hanses Riimkr. derimod: udrede. V. 113.) giøre
til, lave, indrette. ”Thet giorde iegh tijl meth konsten saa.” sst. 437.
3. yde, betale, udrede Skyld eller Afgift. ”Huat oc hwre möget
han skulle haffue oc holde hans gord meth, och huilt han skulle
göre hannom i penning, oc behoff til hans sorthæring.”
(Borgstuedom 1468.) D. Mag. 3 Raække. III. 265. (Saaledes ogsaa:
giøre af. ”Som Kronen kan göre fuldt af det, henne bör.” (Dipl.
1466. s. Nyt Hist. Tidsskr. V. S. 234.) ”Hwo som vill dribæ sææ
vth ath Brobiergh, thi giöre ther aff soin Arild seedh wæreth
haffuer.” Dipl. 1485. (Hübertz Actst. I. 47.) 4. giøre til:
berede, giøere i Stand. ”At giøre Læder til”: berede Læder, garve.
(Det sidste er et nyt Ord, og ikke ældre end Midten eller anden
Halvdeel af 17de Aarh. Jvf. Skinder.) ”Hos Simon, som giorde
Leer til.” D. Bib. 1550. Ap. Giern. 9, 43. ”I Simons huss, som
gör lær til.” sammest. 10, 6. 32. Hans Michelsen, 1524 og Chr.
Pedersen 1529 har oversat det latinske coriæarius ved „en Skomagere.“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
