Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
300 Gornidding —
Gornidding, n. s. et Ord i vort gamle Lovsprog, hvis Fortolkning
vilde være endnu mere uklar og usikker, end den tildeels er,
dersom det ikke allerede i Skaanske Lov havde fundet en Forklaring.
Det hedder IXx. 8: ”Gör man gornidings wærk ofna annars
manz fæ med spiuti ællær andru wapne, swa at utvælldær gor.”
(Hadorph. p. 33.) Anders Sunesøn (c. 110.) har optaget baade
Ordet gornithings werk og Forklaringen: Quando sic... animal
perforatur;, ut per vulnus viscera emanare cernantur.
Stedet i J. Lov er vel tydeligt, men mangler hiin Forklaring :
”Huaræ sum man dræpær annen mans fæ thær hirthæ hauer....
han er gornithing.” J. Lov III. 53. (46.) Jvf. 45: ”Gornithing
böthæ scathæ æftær ther han gör” osv. — Gorniding er altsaa
efter Skaanske Lov: den, som for at skade anden Mand dræber
hans Qvæg, ”med Spyd eller andre Vaaben, saa at Indvolde
vælter ud;” (eller Skarnet i Indvoldene: ”Gor, sanies,
excrementa in ventriculo”: Ihre. Gl. T. Gor, fmus. Graff. IV. 236.)
Ganske urigtigt er i hvert Tilfælde Lovens nyere danske Oversættelser, og i Kof.
Anchers Forklaring til J. Lov S. 316, Ordet ”Gaardnidding”, som ogsaa
er gaaet over i Vid. S. Ordb. Til yderligere Oplysning kan bemærkes, at
Gor, Gore, i beslægtede Sprog, (f. Ex. Angelsax.) bemærker baade Blod
og Skarn. I det Celtiske er Gor, Materie, (pus; i ældre D. Voer) Gwyar,
Blod. (s. Ihre Gl. I. p. 699.) I nogen Deel synes den fra en saa gammel
Tid vedtagne Forklaring over Gornidding at kunne svækkes derved, at man
(efter Ihre) ogsaa finderOrdet G yrr for: Qvæg, Fæ; armentum. (s. ogsaa
Goreblood: Fr. Junii Etymol.) Ligeledes forvildende ere de gl. sv. Ord i
Vestgöta-Lag, Gortiuver (Gor-Tyv) og Gorvargher(Gor-Ulv) om en Ovægtyv og
Qvægdræber. (jvf. Schlyter’s Glofs. p. 411.) ligeledes Gorkiætta (Kætte,
Fold, Aflukke i QOvægstald. Ihre. I. 1052.) o: Qvæg-Skiul, (som Qvægtyven
har i Skoven) i Östgöta-Lag. Vaba Mal. c. 32. ”Nu stiæl man Fæ mans,
ok hawer gorkätta i skoge uthe.” (G latibulum suum in silva
habueret. Ihre.) — Ordet gorun da i Söderm. Lag, Bygn. B. c. 33 kan
dermod ingen Vanskelighed volde, da Bemærkelsen af Gor her er tydelig nok:
”Lægger man æller skiuter Fæ annærs... swa at gorvndat warhar.’
(saaret til Indvoldene.) Gorount (Gorwunde) ”vulnus quo interiora ventris
perforantur.” Leg. Alemann. 65, 25. Junii Etym. v. cit. — Jvf. Wilda
Strafrecht der Germanen. S. 568. Rosenvinges Udg. af Anders Sunesen.
Anm. S. 110. Schlyters Gloss. til Søderm. Loven p. 282.]
Graahærdighed, n. s. graa Haar og høi Alderdom, der medfører
samme. ”Da förde ij myn graaherdighed med dröffuelse neder
wdi helffuede”: (Jacob til sine Sønner.) Taussen. 1.Moseb. c. 44.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
